Hanstholm Friskole søger barselsvikar til lærerstilling

0698

Hanstholm Friskole søger en barselsvikar fra den 1. december 2021. Stillingen er på 30 timer om ugen.

 

Vi søger en positiv, anerkendende, dygtig og imødekommende lærer, som kan træde til som barselsvikar på vores dejlige friskole.
Du skal være klasselærer i vores 3.-4. klasse og vi ønsker, at du kan undervise i følgende fag: dansk, engelsk og natur-teknik i 3.-4. klasse, engelsk og natur-teknik i 5.-6. klasse samt engelsk i 1.-2. klasse. Derudover ønskes det også, at du dækker to timers valgfag og en morgensamling.

 

Vi forventer, at du:

  • er god til at skabe relationer
  • har en anerkendende tilgang i dit arbejde
  • kan se dig selv i skolens værdigrundlag
  • er glad for at arbejde med børn fra mellemtrinnet og indskolingen
  • er tydelig i din klasserumsledelse, og at du kan skabe et klasserum, hvor der er plads til alle i et trygt og udviklende miljø
  • kan indgå i et positivt samarbejde med dine kolleger på tværs af klasseårgange
  • Vægter trivsel og faglighed lige højt

 

 

På Hanstholm Friskole kan du glæde dig til:

  • et dejligt skolefællesskab, hvor alle kender alle
  • dagligt at være sammen med skønne børn og dygtige kolleger
  • et godt forældresamarbejde
  • et sted, hvor du kan få lov til at udvikle og udfolde dine kreative ideer og evner
  • at du har mulighed for i høj grad at inddrage nationalparken i din undervisning.

 

 

 

Er du nysgerrig efter at høre mere, kan du kan læse meget mere om os på https://hawkantsboern.dk/. Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykke Christensen på 61390610 eller tc@hanstholm-friskole.dk for at høre nærmere og evt. aftale et besøg på skolen.

 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

 

Send os din ansøgning senest fredag d. 5. november på job@hanstholm-friskole.dk Vi forventer at afholde samtaler i uge 45.