Grundlag

Friskolens grundlag

En friskole er historisk set betegnelsen for en bestemt type private børneskoler, nemlig de skoler, der blev oprettet i forlængelse af den tradition for private skoler, som Chresten Kold begyndte i 1852. Disse skoler fik siden hen betegnelsen de grundtvig-koldske friskoler eller blot friskoler. I 1886 sluttede de sig sammen og oprettede Dansk Friskoleforening, hvis formål det er at værne om forældrenes ret til at oprette skoler efter egne forestillinger om god skole, undervisning og opdragelse, læs mere her.

Fællestræk for de grundtvig-koldske friskoler:

  1. Skolens helt centrale fag er historie, dansk og religion.
  2. Fortælling er den bærende formidlingsform i undervisningen.
  3. Fællessangen er central i formidlingen af det grundtvig-koldske menneske- og livssyn, som skolen vil præge eleverne med.
  4. Det forpligtende fællesskab vægtes i ord og praksis.
  5. Skolen skal ikke måle elevernes viden gennem karakterer og prøver.
  6. Skolearbejdet involverer hele lærerpersonen og omfatter både undervisning og samvær.
  7. Skolens opgave defineres først og sidst af baglandet (forældre-/skolekredsen).
  8. Skolen og dens medarbejdere opfattes som en del af en folkelig bevægelse, der rækker ud over skolevirksomheden.

På Hanstholm Friskole efterlever vi de ovenstående principper som er kendetegnende for en Grundtvig-Koldsk Friskole. Foruden at være defineret og drevet af Forældrekredsen og Skolekredsen, som udgør vores bestyrelse, vil vi herunder forsøge at give et indblik i, hvorledes de Grundtvig-Koldske principper gennemstrømmer vores måde at drive friskole på.

Morgensamling

Hver morgen har vi morgensamling, hvor alle elever og lærere er samlet. Her synger vi sange og beder fadervor i fællesskab – at synge sammen er et af de daglige øjeblikke, hvor vi mærker og føler fællesskabet stærkest. Til morgensamlingen mandag-torsdag er det lærerne på skift der står for dagens fortælling. Her er ”det levende ord”, som Grundtvig kaldte det, i højsædet, hvilket betyder, at læreren gennem den mundtlige fortælling formidler viden til eleverne på en levende og nærværende måde. Omdrejningspunktet for fortællingerne er primært historiske begivenheder, litterære klassikere, myter og religion, da det er disse fag vi vægter højt på friskolen, og som styrker den almene dannelse. Til slutsamlingen om fredagen er det klasserne der på skift står for struktureringen af samlingen og den fortælling eller underholdning vi i fællesskab skal opleve. Dette styrker den, med Grundtvigs begreb, ”levende vekselvirkning” mellem elever og lærere.

Det forpligtende fællesskab

Hvis vi skulle nævne et begreb, som gennemsyrer vores måde at drive både friskole, naturbørnehave og naturvuggestue på, vil det være det forpligtende fællesskab. Det forpligtende fællesskab er et fællesskab, hvor alle forpligter sig på at indgå og deltage aktivt i fællesskabet. I dette fællesskab lærer man at tage hensyn til hinanden, at have respekt for hinanden, at drage omsorg for hinanden og være opmærksom på hinanden. Allerede i naturvuggestuen og naturbørnehaven sættes der fokus på at blive bevidst om følelser, at lære empati, hjælpe hinanden og være en god ven. Endvidere lærer børnene også at være opmærksom på, tage hensyn til og drage omsorg for naturen og miljøet, som er et kernefokus i Hawkanstbørn. Alt dette er med til at skabe sammenhold og fællesfølelse, som styrker det enkelte barn og den enkelte elevs evne til at møde livets udfordringer.

I friskolen næres det forpligtende fællesskab endvidere af et konkret tiltag, som vi kalder ”Lille Ven-Stor Ven”. Når de nye elever begynder i børnehaveklassen får de hver især tildelt en Stor ven, som er en elev fra 6-9. klasse. De Store venner har ansvar for at hjælpe deres Lille venner tilrette i den nye dagligdag. De Store venner skal f.eks. sørge for at tage de små venner med ind til morgensamling hver morgen, de skal finde en stol eller taburet til dem, sidde sammen med dem og hjælpe dem med at slå op i sangbogen og lære sangene at kende. Når vi hen i september tager på vores årlige Stor Lejr spiller de Store venner også en stor rolle i forhold til at skabe tryghed og drage omsorg for deres små venner. De skal bl.a. sidde sammen med deres små venner til måltiderne og hente mad til dem. Om aftenen hjælper de Store venner de små venner med at tage nattøj på, børste tænder og læse godnathistorie. For os er det helt tydeligt, at dette er et fantastisk givtigt forhold for begge grupper, og at alle, både små og store vokser ved dette tiltag. Vi ser også, at Stor ven-Lille ven princippet helt automatisk genererer en naturlig tolerance, hjælpsomhed og omsorg i børnenes relationer til hinanden. Det er derfor helt almindeligt at se store og små lege sammen på kryds og tværs i frikvarterene.

Det forpligtende fællesskab er Hanstholm Friskoles hjerte, og det betyder, at ikke blot lærere og elever er indlemmet i dette fællesskab, men hele familien. Det forventes at både lærere, elever og forældre (samt øvrig familie) deltager engageret i de aktiviteter og arrangementer, der holder skolen og fællesskabet i live.

Karakter- og prøvefri skole

Hanstholm Friskole er en karakter- og prøvefri skole, hvilket betyder, at eleverne ikke får karakterer, karakterblade eller går op til afsluttende eksaminer. I vores vedtægter står det skrevet, at ”barndommen er den støbeform, der lægges til grund for det enkelte menneskes tilværelse. Denne tid i menneskets har sin helt unikke værdi, og er dermed udgangspunktet for skolens dagligdag.
Barnet skal mødes i ydmyghed af de voksne og skolens system, hvis opgave det er at bøje sig ned og møde det enkelte barn der, hvor det er. Skolen skal oplive og oplyse i en gensidig vekselvirkning mellem barnets personlighed og dets dannelse.”
På Hanstholm Friskole prioriteres barndommen. Dette betyder ikke, at eleverne ikke skal lære noget, det betyder, at vi tager barndommen og børnenes personlige udvikling og almene dannelse alvorligt. At være karakter- og prøvefri skole betyder heller ikke, at eleverne ikke laver afleveringer eller udfører prøver og tests, for det gør de, men i stedet for en karakter lægger vi stor vægt på feedback og på den enkeltes udvikling. Vi er af den overbevisning, at et tal i bunden af en aflevering ikke afspejler eller anerkender elevens evner eller indsats, det gør derimod konstruktiv feedback, som kan bringe eleven videre i sin læring. Vi ønsker at motivere, engagere og vække lysten til læring hos eleverne, da de dermed vil blive rustet til at møde verden efter friskolen: ”Undervisningens formål er at hjælpe børnene gennem erfaring at kategorisere fænomener på en for dem stadig mere hensigtsmæssig måde, dvs. så de kommer til at forstå mere og mere, bedre og bedre. Undervisningen skal samtidig hermed udvikle lysten og evnen til at lære. Undervisningen skal i sit indhold sigte mod at udvikle elevernes evner, færdigheder, anlæg og lyst. Eleverne skal udvikle manuel kunnen, kropslige kompetencer, performative evner og intellektuelle færdigheder. Undervisningen skal i sin form være med til at udvikle og udfordre eleverne til selvstændig stillingtagen, udvikle lydhørhed og kritisk sans, samarbejdsvilje og -evne, initiativ, kreativitet, arbejdsglæde og arbejdsvaner, empati samt indlevelsesevne”.

Den anerkendende tilgang

På friskolen, og i alle Hawkantsbørn-institutionerne, arbejder vi ud fra den anerkendende tilgang i alle relationer. For os betyder det, at vi møder hinanden med respekt og uden at dømme. Det betyder, at vi møder eleverne i øjenhøjde, tager dem alvorligt og lytter til det, de oplever som vigtigt. Vi ser dem og anerkender dem – både når det er let og når det er svært. Vi har fokus på at se barnets og elevens intention og hensigt bag handlinger som positive også selv om det kan være en negativ situation. Når man møder hinanden med respekt og i øjenhøjde, og når man tager hinanden alvorligt, så udvikler det stærke og tillidsfulde relationer, hvor man tør være sig selv, åbne sig for hinanden og stå fast på sit. Vi er en skole, hvor lærerne og eleverne er på hold sammen. Det viser vi eksempelvis ved at have Trivsel på skemaet, ved at deltage engageret i skolens liv (de krav vi stiller til elevernes engagement skal eleverne kunne stille til os) og ved at have et åbent lærerværelse, hvor eleverne er velkomne til at være – enten hvis de har brug for en snak, skal bruge hjælp, vil sige hej eller har brug for en trøstende favn. Det er vigtigt for os, at vi viser eleverne i både ord og handling, at vi VIL dem.