Fagbeskrivelser

Fortælling

Fortælling er en gennemgående metode, som anvendes i enhver hensigtsmæssig sammenhæng, da den dels taler til og udvikler børnenes fantasi dels evner at etablere mødet mellem børnene og stoffet, det nære og det fjerne, det kendte og det ukendte.

Fortælling er endvidere en beskrivelse, et samvær i en fri og levende vekselvirkning, en måde at være sammen – , at leve sammen – og at lære sammen på.

I fortællingen involveres og engageres såvel fortæller som tilhører i et historisk-poetisk møde, hvor den enkelte i fuld frihed er medvirkende til at forme og skabe den fælles fortælling.
Det er fortællingens opgave at være udformet på en sådan måde, at hver enkelt kan genkende den egen lille fortælling i den fælles store fortælling; den lyttende skal kunne høre ” Sin egen vise sunget ”.

Fortællingens placering:

Fortælling er en gennemgående metode, der anvendes i hele skoleforløbet 0. – 9.kl. i alle fag.
Fortælling, som selvstændigt fag, træder tydeligst frem ved at den er delt op efter følgende model:
A) Fælles fortælling
B) Fortælling afdelingsvis

Fortællings indhold:

Fortælling på 0. – 9.kl omfatter fagområder fra fagene: historie, kristendomskundskab, musik, billedkunst, samfundsfag, geografi og livet .
Rammen omkring fortællingen er sangen, salmen og morgenbønnen.

Eksempler på egnede fortælleemner:

Den nordiske mytologi
Nordiske heltesagn.
Det gamle Testamente
Det nye Testamente
Den græske mytologi
Ægyptens mytologi
Illiaden.
Odyseen
Danmarkshistorie: Istiden, Dk. i middelalderen
Personhistorie f.eks. Leonora Christine, Jens Munck, Tordenskjold
Historiske steder: Machu Pichu, Rom, Circus Maximus
Eventyr. H.C.Andersen, Bdr.Grimm
Fabler. La Fontaine
Klassikere: Børnene i Nyskoven, Robin Hood, Robinson Crusoe, Skatteøen, Pippi
Verdenshistorie. Opdagelsesrejser
Personlige fortællinger: Elevers eller lærers personlige fortællinger f.eks. rejsebeskrivelser,
Oplevelser, egne værker af digte, historier, praktikophold m.m.

Formål for faget historie

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Slutmål for faget Historie – efter 9. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie
  • sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie
  • kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald
  • forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv
  • udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge
  • forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge.

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område
  • kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk
  • gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i
  • relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • analysere og fortolke historiske fremstillinger
  • indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil
  • anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder
  • sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer
  • videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb
  • forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder.

Trinmål for faget Historie – efter 4. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder
  • fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet
  • gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser
  • fortælle om familie, slægt og fællesskaber
  • give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund
  • kende til hverdag i andre kulturer, herunder nordiske kulturer
  • give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament
  • fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom.

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne
  • kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid
  • anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden
  • berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene
  • anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform
  • stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger
  • udpege synlige spor fra fortiden
  • udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom
  • gengive historiske fortællinger
  • skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund
  • fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis.

Efter 6. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri
  • give eksempler på relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie
  • beskrive sammenhænge mellem Danmarks historie og Nordens og Europas historie, som det kommer til udtryk i kulturen og i alliance- og blokpolitik
  • fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber, herunder Luther og reformationen samt Grundtvig og folkeoplysningen
  • give eksempler på emigration, immigration og mobilitet og den betydning det har for familier
  • fortælle om mødet mellem europæere og andre folk under opdagelsesrejser og erobringstogter
  • beskrive statslige styreformer som tyranni, oplyst enevælde og demokrati
  • beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling eller revolution
  • give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering.

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område
  • placere begivenheder tidsmæssigt “før”, “efter” og “samtidig med” hinanden, dvs. benytte relativ kronologi
  • kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder og oplysningstid
  • give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab
  • sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til verdens historie.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber
  • formulere enkle historiske problemstillinger
  • inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortællinger
  • anvende relevante informationskilder fra filmklip, internettet og avisartikler
  • tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber
  • begrunde egne holdninger til historiske problemstillinger
  • give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en fortællings ophavsmand viser
  • formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder
  • etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling.

Efter 8. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden
  • relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, ekspeditioner og udvandring
  • give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser
  • kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN
  • forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk kolonisering af den 3. verden
  • beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme
  • fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
  • kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer.

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger
  • demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi
  • forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger
  • pege på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder
  • fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom og islamiske kultursamfund og kende baggrunden herfor.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger
  • formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser
  • give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter
  • søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden
  • diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger
  • uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger
  • formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder
  • etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold.

Efter 9. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre
  • beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation
  • give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed
  • forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele
  • beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser
  • beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer.

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb
  • kende og anvende romertal som årstal
  • drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund
  • give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder
  • formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde
  • tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet
  • give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke
  • forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger
  • forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et projekt med historisk perspektiv

Formål for faget samfundsfag

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.

Slutmål for faget Samfundsfag – efter 9./10. klassetrin

Menneske og stat

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati
  • gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem
  • diskutere statens rolle i forhold til økonomisk udvikling og politik
  • gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter
  • forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund.

Menneske og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene
  • give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med produktions- og erhvervsstruktur
  • gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling af kompetencer
  • gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug
  • kende til unges forhold i Europa.

Menneske og kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker
  • sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer
  • forklare baggrunden for nationalisme
  • kende til og forholde sig til globalisering.

Menneske og natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource
  • diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt
  • diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen.

Trinmål for faget Samfundsfag – efter 9. klassetrin

Menneske og stat

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt
  • give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
  • redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat
  • beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune
  • beskrive de store linier i EU’s historie og opbygning
  • kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO.

Menneske og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber
  • give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier
  • gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund
  • gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse
  • beskrive forskellige politiske partiers synspunkter
  • give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen
  • kende til det globale medieudbud
  • give eksempler på unges hverdag i Europa.

Menneske og kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • kende forskellige kulturer, deres værdier og normer
  • give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer
  • beskrive forskellige livsformer
  • give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde
  • give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering.

Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø.

Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre.

Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

Slutmål for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Efter 9. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* gøre rede for baggrund for og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer

* gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil

* analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø

* beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet

* forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier

* gøre rede for følelsers og kærligheds betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* gøre rede for sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver

* gøre rede for betydningen af familien og andre sociale netværk for den enkelte og for fællesskabet

* analysere forestillinger om det gode liv

* vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder

* fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder

* diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås

* gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen

* tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning.

Trinmål for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Efter 3. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn, boligforhold

* fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis

* kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog

* fortælle om egne og acceptere andres grænser

* fortælle om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* fortælle om forskellige bolig- og familieformer

* samtale om betydningen af nære sociale relationer

* udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* give forslag til, hvordan forhold af betydning for dem selv og andre kan blive bedre

* opdage muligheder og barrierer gennem handlinger.

Efter 6. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder kost, tobak, motion

* give eksempler på, hvordan levevilkår kan påvirke sundhed

* gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

* kende fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten

* fortælle om drenge- og pigeroller

* aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* sammenligne forskellige former for livsstil, seksualmoral og familieliv til forskellig tid og i forskellige dele af verden

* fortælle om forskellige sociale netværk, som børn og voksne kan indgå i

* vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk

* formulere og diskutere drømme om det gode liv

* formulere alternativer i relation til eksisterende levevilkår og livsstil.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* begrunde valg om forhold, der har betydning for egen og andres sundhed

* beskrive muligheder og barrierer for egne og fælles handlinger.

Efter 9. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* gøre rede for baggrund og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer

* gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil

* analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø

* beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet

* forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier

* gøre rede for følelsers og kærligheds betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* gøre rede for sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver

* gøre rede for betydningen af familien og andre sociale netværk for den enkelte og for fællesskabet

* analysere forestillinger om det gode liv

* vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder

* forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder

* diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås

* gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen

* tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning

Formål for faget kristendomskundskab

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.

Slutmål for faget Kristendomskundskab

Efter 9./10. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse

* forstå og forholde sig til religiøst sprog

* vurdere etiske principper og moralsk praksis

* udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen

* håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner

* reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

* diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen

* gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er

* gengive hovedtrækkene i kristendommens historie

* vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark

* forholde sig til kirkelige retninger i vor tid

* formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer

* tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle

* beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser

* reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund

* diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner*

* forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner.

Trinmål for faget Kristendomskundskab
Efter 3. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* tale med om almene tilværelsesspørgsmål

* kende til eksempler på faglige begreber

* kende til eksempler på religiøst sprog

* samtale om og forholde sig til normer for samvær

* udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente

* gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis

* tale med om indholdet af bibelske fortællinger

* sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* samtale om, hvad kristendom er

* genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet

* kende til kirkens indretning og udsmykning

* udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme

* samtale om udvalgte symboler

* synge og samtale om salmer og sange.

Efter 6. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof

* samtale om faglige begreber

* udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion

* samtale om, hvad det vil sige at være menneske

* give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier

* diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

* skelne mellem forskellige genrer i Bibelen

* kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente

* kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger

* genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er

* kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark

* give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion

* give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv

* samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er

* bruge salmer og sange som udtryksform

* samtale om salmer og sange som religiøse udtryk.

Efter 9. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål

* anvende relevante faglige begreber

* reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg

* diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog

* forholde sig til forskellige menneskesyn

* forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier

* give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse

* diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder

* vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur

* forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen

* fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund

* have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet

* drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet

* forholde sig til andre kristne trossamfund

* forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer

* genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk

* tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner

* vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier

* diskutere forskellige religioners rolle i samfundet – lokalt og globalt

* reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne

* samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk.

Formål for faget natur/teknik

Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.

 

Slutmål for faget Natur/teknik
Efter 6. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber

*  beskrive og forklare hverdagsfænomener

*  kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge

*  beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne

*  beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse

*  anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed

*  gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  perspektivere de emner og problemområder, som de kender fra det nære og sætte dem ind i regionale, globale og universale rammer

*  forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden

*  redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden

*  anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre

*  beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

*  sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet

*  anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde

*  beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil

*  redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker

*  kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår

*  vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser

*  planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter

*  vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

*  indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder*

*  søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer

*  udnytte informationsteknologiens muligheder.

 

Trinmål for faget Natur/teknik

Efter 2. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier

*      demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.a. smeltning og opløsning

*      undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og tyngdekraft

*      beskrive dele af lokalområdet for andre

*      beskrive udvalgte dyr og planter

*      kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever

*      kende menneskets sanser

*      undersøge enkle kropsfunktioner, herunder bevægeapparatet

*      give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel

*      anvende vigtige regler for god hygiejne

*      kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider

*      undersøge enkle forhold vedrørende vejret.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      fortælle, hvordan dyr præsenteres i medierne

*      kende dyr og planter fra forskellige naturområder

*      fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd

*      give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag

*      fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser

*      udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet

*      beskrive enkle fænomener, bl.a. et frøs spiring og lys i en pære

*      bygge enkle modeller af konkrete genstande

*      anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketcher

*      bruge værktøj som hammer og skruetrækker

*      indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser

*      kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber

*      formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering

*      indtaste og ordne enkle data.

Efter 4. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier

*      beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse

*      skelne mellem, om resultatet af en forandringsproces er endelig eller reversibel

*      beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme

*      redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag

*      redegøre for, hvorledes lokalområdet har ændret sig

*      beskrive planter og dyr samt deres levesteder

*      redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested

*      fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem

*      beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis

*      bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser

*      anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår

*      give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår

*      give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen

*      beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder

*      give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden

*      kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort

*      kende forskellige landskabstyper

*      kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden

*      kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel

*      kende månens bevægelse omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener

*      give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt

*      give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik

*      beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser

*      gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter

*      vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder

*      bygge modeller og enkle apparater

*      anvende udstyr, bl.a. kort og globus

*      kategorisere resultater af undersøgelser

*      benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog

*      formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering

*      opsamle og ordne enkle data og informationer.

Efter 6. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings- eller ledningsevne

*      give eksempler på, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen

*      beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen

*      beskrive og fremdrage karakteristiske træk ved lokalområdet og sammenligne med områder, der har en anden struktur

*      beskrive og redegøre for, på hvilke måder lokalområdet har ændret sig

*      komme med forslag til, hvorledes lokalområdet kan udvikle sig

*      beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer

*      sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning

*      diskutere forskelle på det levende og det ikke-levende

*      beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, som kost og motion

*      begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed

*      sammenligne egne observationer med en vejrudsigt

*      fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold,

*      redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig

*      redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår

*      redegøre for årsager til naturkatastrofers opståen

*      forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden

*      beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår

*      sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden

*      knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer

*      sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter

*      kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

*      sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

*      kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand

*      kende hovedtræk af jordens og livets udvikling

*      beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig udvælgelse.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen

*      redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil

*      redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår

*      give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening

*      give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug

*      kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser

*      planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter

*      sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, bl.a. om opløsning, fordampning og magnetisme

*      designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt

*      vælge og benytte relevant udstyr

*      bruge relevante hjælpemidler som mikroskop og indikatorer

*      opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter

*      benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber

*      formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering

*      give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra

*      opsamle, ordne og formidle data og informationer.

Formål for faget geografi

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.
Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

 

Slutmål for faget Geografi
Efter 9. klassetrin

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge

*  beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling

*  give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  beskrive det geologiske kredsløb

*  beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden

*  beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber

*  beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold

*  beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund

*  give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold

*  vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

*  anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng

*  kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering

*  foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet *

*  anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.

Trinmål for faget Geografi
Efter 8. klassetrin

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter

*  beskrive det globale vandkredsløb

*  placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet

*  beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden

*  kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling

*  kende til fordelingen af verdens storbyer

*  beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder

*  kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv

*  illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb

*  anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima

*  kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima

*  give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning

*  kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark

*  give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold

*  kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  kende til byvækst og byers opbygning og funktioner

*  kende til befolkningsudvikling

*  sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande

*  sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene

*  kende til fremmede kulturers levevis og værdier og normer i eget samfund

*  kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer

*  kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning

*  kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil

*  kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

*  sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt

*  anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

*  anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål

*  kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser

*  kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering

*  foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner

*  finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.

Efter 9. klassetrin

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge

*  analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden

*  anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder på jorden

*      anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer

*      forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden

*      anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner

*      anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder

*      perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund

*      forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger

*      forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*  begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

*  analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser

*  bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus

*  anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet

*  indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille grafiske afbildninger.

Formål for faget fysik/kemi

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Slutmål for faget Fysik/kemi
Efter 9./10. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser

* kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser

* kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling

* kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning

* beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger

* beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet

* beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser

* planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter
vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Trinmål for faget Fysik/kemi
Efter 8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion

* kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler

* beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system

* kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad

* kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt

* kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser

* beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel

* kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system

* kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning

* kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning

* beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder

* give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet

* beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller

* beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse

* gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden

* kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse

* kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen

* anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* formulere spørgsmål og indsamle relevante data

* planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser

* fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

Efter 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys

* redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen

* beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion

* forklare principper i det periodiske system

* kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser

* forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder

* redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen

* kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling

* gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet

* kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige

* kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden

* kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning

* kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning

* kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet

* beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet

* beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas

* kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer

* kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding

* sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad

* kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver

* kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission

* beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater

* vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og data-loggere

* benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

* vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Formål for faget biologi

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Slutmål for faget Biologi
Efter 9. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser

* kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme

* redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner

* kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed

* beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling

* forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen

* forklare forskellige biologiske principper i genteknologi

* forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet

* undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed

* kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder

* genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger*

* forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.

Trinmål for faget Biologi
Efter 8. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer

* sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer

* kende til levende cellers bygning og funktion

* give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser

* gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne

* beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen

* gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

* give eksempler på gener som bærere af biologisk information

* kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau

* kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem

* redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet

* kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer

* kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira

* kende til menneskets forplantning og udvikling

* forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår

* redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet landbrug og fiskeri

* give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen

* give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri

* forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering

* redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr

* forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket

* give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer

* give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet

* anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold

* undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge

* give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data

* skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål

* give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer

* give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer.

Efter 9. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge

* kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller

* forklare forskellen mellem dyre- og planteceller

* forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser

* forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer

* gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder

* forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

* forklare principperne i proteinsyntesen

* redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling

* kende nogle vigtige trin af livets udvikling.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen

* forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning

* give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder

* give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed

* vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling

* forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer

* give eksempler på anvendelse af mikroorganismer

* vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr

* indsamle og formidle relevante data

* give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges

* give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø

* analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer

* forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer.

Formål for faget engelsk

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Slutmål for faget Engelsk
Efter 9. /10. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen

* forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige

* deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere

* deltage uforberedt i samtaler om kendte emner

* gengive informationer og oplevelser

* redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser

* læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner

* søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner

* udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form

* afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer

* udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt

* afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype

* anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper

* anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder

* anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

* anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes

* udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone

* anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form

* anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen

* anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer

* vælge lyttestrategier i forhold til en given situation

* abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante

* vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation

* anvende forskellige læsestrategier

* udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

* anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt

* anvende viden om skriveprocessens faser

* skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold

* vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave

* understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

* perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande

* vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier

* anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen*

Trinmål for faget Engelsk
Efter 4. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forstå sætninger og udtryk anvendt i forbindelse med nære og genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider

* følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

* svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole

* deltage i sproglege og små rollespil

* læse korte, sprogligt helt enkle tekster om dagligdags emner

* udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning

* finde informationer i let tilgængelige sagtekster

* skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære og genkendelige emner som familie og interesser.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* have et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner

* udtale de engelske ord, der arbejdes med

* kende til ental og flertal

* fornemme ud fra tekst og sammenhæng, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

* stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til

* udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen

* anvende enkle kommunikationsstrategier, først og fremmest bede om hjælp til at udtrykke sig og anvende kropssprog og mimik

* have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte- og læsetekster

* indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, skole, dyr, interesser, fritid, ferie og højtider

* give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksproget kultur og egen kultur

* kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

Efter 7. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer

* forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner

* stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer

* fremføre et rollespil for tilskuere

* præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil

* referere i et enkelt sprog inden for kendte emner

* læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen

* læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier

* uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb

* udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende almindelige omgangsformer på engelsk

* anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

* anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

* udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt

* anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form

* stave hyppigt forekommende ord.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udnytte nogle af de muligheder, der er for at bruge engelsk uden for skolen

* anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrive eller bede om hjælp til at udtrykke sig

* gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning

* anvende en grundlæggende viden om læsestrategier, især skimming, skanning og læsning efter hovedindhold

* anvende computeren til kommunikation

* foretage “ord til ord” opslag i en ordbog

* udnytte en grundlæggende viden om skriveprocessens faser

* anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet

* kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med skønlitterære tekster

* drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur

* anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, først og fremmest i forbindelse med e-mail og samarbejdsprojekter.

Efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen

* forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige

* følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere

* deltage uforberedt i samtaler om kendte emner

* fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt

* præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer

* redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner

* læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger

* uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger

* udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form

* afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer

* udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt

* afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype

* anvende en basisviden om gængse teksters opbygning

* anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger

* anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

* anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser

* have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone

* anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form

* anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen

* være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk

* anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

* vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer

* abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante

* vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof

* anvende læsestrategier, skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information

* udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

* anvende ordbøger, grammatiske oversigter

* bruge stavekontrol hensigtsmæssigt

* anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

* gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde

* understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet

* perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger

* benytte informationer fra engelsksprogede kilder

* belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat

* anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

Formål for faget tysk

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Slutmål for faget Tysk
Efter 9./10. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner

* forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner

* deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst

* læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for genkendelige emner

* søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner

* udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning

* udnytte viden om ligheder mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre sprog

* anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner

* anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes

* anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes

* anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk

* anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

* vælge lyttestrategier i forhold til en given situation

* anvende forskellige læsestrategier

* udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

* anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt

* anvende viden om skriveprocessens faser

* vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave

* understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

* drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur

* anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende.

Trinmål for faget Tysk
Efter 7. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen

* følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

* udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker

* gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst

* præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil

* læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder

* uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort

* skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtrykke sig med en forståelig udtale

* iagttage ligheder mellem tysk og dansk

* anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

* anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer

* afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

* kende til ordstilling og ordklasser

* stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen

* anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

* gætte kvalificeret i forbindelse med lytning

* gætte kvalificeret i forbindelse med læsning

* anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation

* foretage “ord til ord” opslag i en ordbog

* kende til skriveprocessens faser

* anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden

* sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden

* anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail.

Efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen

* forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen

* spørge om og udveksle informationer om kendte emner

* referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner

* præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion

* læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster

* søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier

* udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udtale ord og sætninger, så de er forståelige

* anvende ligheder mellem tysk og andre sprog

* anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

* anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

* anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form

* anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen

* anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

* vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

* vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

* anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning

* anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt

* anvende viden om skriveprocessens faser

* anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

* drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur

* anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen.

Læseplan for faget tysk
Tysk 7.-10. klassetrin

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb. Tyskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 7. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.

Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb.

Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og sprogbrug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af it.

Eleverne opbygger igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art.

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

1. forløb – 7. klassetrin

Undervisningen omfatter samtlige kommunikative færdigheder med hovedvægten på lytte- og talefærdighed.

Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.
Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med at

* lytte, bl.a. gennem brug af video og bånd, hvor indholdet er formuleret i et let forståeligt sprog

* udvikle spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i grupper

* tale med særlig vægt på spørge- og svarteknikker

* gengive hovedindholdet af enkle tekster

* bruge sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen, fx i sange, dramatiseringer, interviews og kommunikations- og rollespil

* læse korte og sprogligt enkle tekster med henblik på forskellige anvendelser og ofte med støtte i billeder og lyd

* øve elementær skrivefærdighed, fx i form af billedtekster, digte, enkle breve, beskrivelser og meddelelser.
Sprog og sprogbrug

Elevernes sproglige iagttagelser er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og tysk sprog og sprogbrug.

Den kommunikative situation er bestemmende for ordvalg og grammatik, og derfor er grammatikken underordnet sprogbrugen.

Undervisningen i 1. forløb omfatter især

* karakteristiske træk ved tysk udtale

* ligheder og forskelle mellem dansk og tysk stavning og udtale

* opbygning af et centralt og aktivt ordforråd herunder bl.a. låneord

* brug af sproget i forskellige situationer

* ordklasser og deres funktion i forhold til hinanden samt brug af ordbog

* sætningens grundstruktur

* grundlæggende bøjningsformer

* stavning af enkle ord og udtryk.
Sprogtilegnelse

Eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk.

Eleverne skal arbejde med at

* benytte tysk mest muligt

* udnytte mulighederne for at bruge tysk uden for skolen

* forsøge at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til

* gætte kvalificeret

* anvende lytte- og læsestrategier afpasset efter formålet

* inddrage deres erfaringer med it, tv og video

* anvende ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler

* anvende skriveprocessens faser herunder give respons på andres tekster

* anvende praktisk musiske udtryk i forbindelse med fremlæggelser.
Kultur- og samfundsforhold

Hovedvægten i indholdet lægges på det nære miljø, herunder dagligliv og levevilkår.

Sammenligninger mellem tysk kultur og elevernes egen kultur indgår i undervisningen.

Undervisningen i 1. forløb omfatter især

* arbejde med udgangspunkt i elevernes viden, forestillinger og erfaringer om Tyskland og andre tysktalende lande

* tekst- og billedmaterialer, herunder billedmedier, der afspejler mangfoldigheden i de tysktalende landes kulturer.
2. forløb – 8.-9. klassetrin

Sproget som kommunikationsmiddel og som udtryk for tysk kultur er i centrum.

Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.
Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med at

* lytte til længere tekster på cd/bånd evt. med støtte i form af tekst og billeder

* øve mundtlig udtryksfærdighed, hvor de udtrykker egne følelser og meninger samt refererer og kommenterer

* spørge om og videregive informationer om dagligdags forhold

* læse og bearbejde forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv.

* uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, billedmedier og andre elektroniske medier

* udtrykke sig skriftligt, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
Sprog og sprogbrug

Eleverne arbejder med sproglig opmærksomhed, således at de bliver i stand til at forstå, hvordan brugen af tysk skifter alt efter hensigt, situation og emne. Eleverne udvider deres aktive ordforråd i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver.

Arbejdet med sprogiagttagelse og grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Undervisningen i 2. forløb omfatter især

* udtale, rytme og intonation

* ligheder og forskelle mellem tysk og andre sprog.

* opbygning af et centralt ordforråd, bl.a. ved at arbejde med orddannelse og faste vendinger

* teknikker til at organisere ordforråd

* forskelle på tale- og skriftsprog samt forskelle på formel og uformel sprogbrug

* centrale grammatiske områder, fx sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper og ordklasser

* retstavning.
Sprogtilegnelse

Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge tysk i og uden for skolen, samt ved at de anvender deres erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog.

Eleverne skal arbejde med at

* anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord

* anvende lyttestrategier i forhold til en situation, fx lytte efter hovedindhold eller lytte efter detaljer

* anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning

* anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning

* anvende skriveprocessen og dens faser, fx ved brug af elektronisk tekstbehandling

* anvende ordbøger, grammatiske oversigter og andre mulige hjælpemidler, evt. også i elektronisk form

* benytte forskellige præsentationsformer, fx plancher, redegørelser, dramatiseringer samt bånd- og videooptagelser i forbindelse med fremlæggelser.
Kultur og samfundsforhold

Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde.

Emneområderne kan fx være aktuelle problemstillinger, natur- og miljøforhold, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af tysksproget ungdomskultur.

I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.

Eleverne bør have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med tysktalende i og uden for skolen.

Undervisningen i 2. forløb omfatter især

* skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande

* informationssøgning, fx avislæsning, brug af opslagsværker og databaser.

Praktisk/musiske fag:

Idræt: 0-9. klassetrin.

Krea: 0-9.klassetrin ( Omfatter fagene billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab )

Sang/musik: 0.-9.klassetrin.

Formål

Skolens formål med de praktisk/musiske fag er at give grobund for, at eleverne udvikler praktisk/håndværksmæssige, kunstnerisk/æstetiske, kropslige/følelsesmæssige kompetencer i eksperimenterende, skabende og reproducerende forløb, hvor deres sanser og håndelag sættes i praksisnært samspil med deres kognitive og sociale kompetencer.

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde og lyst i arbejdet med at tilegne sig kundskaber og færdigheder i arbejdet i disse fag.

De skal præsenteres for udfordringer, oplevelser, det ukendte, det hjemlige og det særlige i en undervisning, der til stadighed søger grænser af med udgangspunkt i det ukendte.

Slutmål efter 9. klasse

Eleverne skal ved slutningen af 9.klasse, have haft rig mulighed gennem de praktisk/musiske fag at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Med kroppen og sanserne som udgangspunkt at kunne agere i såvel fysisk/emotionelle, som i kognitiv/håndværksmæssige udtryk i samværet om leg, sport, musik, kunst, håndværk, materialer, kulturteknikker, krop og sundhed.

Eleverne skal kunne vurdere, analysere og forholde sig kritisk/konstruktivt til æstetiske udtryk, håndværksmæssig kvalitet , form og design, samt selv indgå i de processer med at skabe sådanne udtryk.

Eleverne skal have undervisning, der giver dem mulighed for at udvikle egne evner efter lyst og talent og samtidig bydes mulighed for, at de opnåede færdigheder kan indgå i skolens fællesskab.

Trinmål for faget Billedkunst

Efter 2. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser

* tegne og male med vægt på fortælling

* anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto

* anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler

* anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer

* gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde

* anvende enkle farveblandinger

* eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger

* eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer

* kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting

* deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler

* undersøge og vurdere egne og andres billeder

* genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder

* anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet

* kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort og frimærker.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel

* anvende visuelle udtryk i fælles projekter

* anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort

* arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger

* præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen

* bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet.

Efter 5. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser

* anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder

* anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder

* anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning

* udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video

* anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer

* anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation

* anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater

* anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder

* arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast

* eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse

* eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer

* skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning

* kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd

* anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller

* hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer

* fremstille billeder i et samarbejde med andre.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form

* undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk

* genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder

* anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde

* hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller internet

* skelne mellem forskellige kulturers billeder.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel

* anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte

* udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie

* anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder

* deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver og medievirksomhed.

Beskrivelser for faget billedkunst

Udviklingen i undervisningen på 1. og 2. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med at udtrykke sig i og om billeder. Deres erfaringer og oplevelser samt deres indtryk af de nære omgivelser og hverdagsting udnyttes og inddrages i det billedskabende arbejde.

Der skabes undervisningssituationer, hvor eleverne kan erfare og opleve billedsprogets mange forskellige udtryksmuligheder i et inspirerende miljø, fx ved at se andres kunstværker i og uden for skolen. Ved indbydende og funktionelle undervisningsmiljøer med mange forskellige inspirationskilder stimuleres deres fantasi og lyst til at udtrykke sig i billeder.

Gennem det praktiske billedarbejde udvikler eleverne de grundlæggende kundskaber og færdigheder, som danner basis for deres videre arbejde med billedfremstilling. Deres mulighed for at eksperimentere med teknikker, materialer, komposition, form og farve er central og må gennem hele forløbet tilgodeses gennem varierede undervisningssituationer.

Efterhånden stilles der større krav til fx form, farvevalg, præcision og samarbejde om produkter og præsentation.

Billedkundskab

Undervisningen tager udgangspunkt i billedsamtalen. I første omgang er det elevernes umiddelbare oplevelser og indtryk, der er udgangspunktet, men efterhånden kan læreren stille spørgsmål til forskellige elementer i et billede.

Billedsamtaler anvendes fx som afsæt for små fortællinger og selvstændigt billedarbejde.

Gennem hele forløbet er lærerens varierede valg af motivkredse central for elevernes billedforståelse. Den visuelle kulturs forskellige billedformer inddrages i undervisningen ved, at læreren præsentere billeder fra forskellige kunstperioder samt omgivelsernes fysiske og flygtige billeder.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne oplever, at de kan anvende det billedlige udtryk som et personligt sprog.

Forskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner. Det kan være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collager og lignende.

De forskellige muligheder for at formidle elevernes billedsproglige arbejder, bl.a. ved udstillinger, tryk i skoleblade og præsentationer for forældre, udnyttes mest muligt.

Udviklingen i undervisningen på 3., 4. og 5. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen tager udgangspunkt i de erfaringer og den viden, som eleverne har tilegnet sig gennem billedskabende arbejde på det foregående trin samt de indtryk, som de får ved at beskæftige sig med forskelligartede medier i og uden for skolen.

Billedarbejdet tematiseres ud fra centrale og væsentlige emner, der yderligere kan perspektiveres og udvikles til længere forløb, fx ”Min familie” – med undertemaer som fællesskab, generationer og slægt.

Gennem hele forløbet lægges der vægt på, at eleverne udvikler formsproget. I arbejdsprocesserne indgår skitser, forskellige skildringsformer, teknikker og værktøjer. Eleverne kan fx eksperimentere med overflader og tekstur i forbindelse med fremstilling af en skulptur ud fra fantasi, iagttagelser eller forestillinger.

For at kvalificere elevernes billedarbejde tilknyttes der billedkunstoplevelser, fx via billedbaser og besøg på steder, hvor der findes kunstværker.

Ved at kombinere forskellige udtryksformer, fx musik, lyd, billeder og tekst, erfarer eleverne, hvordan billedets indhold kan påvirkes i mange forskellige retninger.

Den visuelle kulturs mangfoldige billedformer, herunder tidens medieformer, inddrages i elevernes eget billedarbejde, fx i form af computergrafik.

Billedkundskab

Forskellige stilarter og udtryksformer inden for billedkunst præsenteres og belyses i samtaler om elevernes egne og andres billeder. Elevernes viden om billeders fremstilling og indhold udvikles gennem billedsamtaler i forskellige sammenhænge.

Billedsprogets terminologi præsenteres, efterhånden som billedsamtalen bliver mere krævende og kompleks. Herved vænnes eleverne til at kunne beskrive, forklare, fortolke og diskutere billeders indhold, form og udtryk.

Eleverne udfordres til at eksperimentere med forskellige perioders stiltræk, formsprog og teknikker i deres eget billedarbejde.

Visuel kommunikation

Gennem forskellige formidlingsopgaver bruger eleverne bevidst billedet som et personligt sprog.

Der lægges vægt på, at de gennem varierede billedformer og medier formidler iagttagelser, informationer, tanker, forestillinger og holdninger til andre.

Det er derfor centralt, at elevernes billedsproglige arbejde indgår i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen, fx ved at etablere et fast udstillingssted på skolen, ved samarbejde med andre institutioner eller ved at fremstille hjemmesider og præsentationer.

Læseplan for faget billedkunst

Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder og indeholder en angivelse af undervisningens progression i de to forløb.

Billedkunst er et fag, hvor eleverne skal give billedligt udtryk for bl.a. oplevelser, holdninger og deres særlige personlighed.

Arbejdet med billedsproget indgår som en del af elevernes personlige og sociale udvikling. Der tages ofte udgangspunkt i emner, og der arbejdes med skiftende skildringsformer, der er karakteriseret ved forskellige måder at udtrykke sig på. Ved at give udtryk for et indhold i en tilsigtet form udvikler eleverne erkendelse og opnår ny viden. Eleverne lærer således at iagttage og beskrive verden ud fra en personlig synsvinkel.

I billedkunst vælges varierede materialer, værktøjer og teknikker i relation til billedets indhold og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske arbejde opnår solide erfaringer med materialernes og teknikkernes muligheder.

Billeder kan efter deres form ordnes i tre kategorier:

* plane billeder

* rumlige billeder

* elektroniske billeder.

Til hver af disse kategorier hører underkategorier som fx tegning, maleri, grafik, skulptur, digitale og levende billeder. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier og fordybe sig i udvalgte underkategorier.

Faget bygger på en forening af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og som en helhed i undervisningen. Alle områder ville ikke kunne tilgodeses i lige høj grad hele tiden, men når hvert af de to forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder i alle tre områder.

1. forløb – 1.-2. klassetrin

Eleverne arbejder især med billeder på basis af fælles oplevelser, undersøgelser og erfaringer i de nære omgivelser. Der lægges vægt på, at eleverne herigennem lærer de grundlæggende færdigheder i faget og udvikler deres eget billedsprog. Denne læring finder sted i forløb, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer og afprøver fagets mange muligheder.
Billedfremstilling

Eleverne udtrykker i dette forløb oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker i deres billeder – udsagn som ofte kan være svære at udtrykke med ord. Emnerne kan her tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser med klassen, og billedarbejdet kan udføres både individuelt og i samarbejde med andre.

Eleverne skal arbejde med at

* skildre virkelighed, drømme og indre forestillinger i skitser og billeder

* bruge de tre skildringsformer fantasi og forestilling, iagttagelse, form og struktur som vekslende tilgange til billedarbejdet

* eksperimentere med tørre og våde farver

* anvende forskellige tegnemetoder med henblik på det billedlige udtryk, bl.a. med udgangspunkt i fortællinger

* udforme, sammensætte og gengive mønstre og ornamenter

* modellere og sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache og materialer fra naturen

* afprøve elementære farveblandinger

* udnytte sanseindtryk fra omgivelserne i deres eget billedarbejde, fx indtryk fra naturen og fra byens rum

* eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning og placering på billedfladen

* bruge enkle værktøjer, materialer og teknikker i eksperimenter med plan, rumlig og elektronisk billedfremstilling

* anvende computerens billedskabende muligheder gennem eksperimenter med form, farve og komposition i enkle maleprogrammer.
Billedkundskab

Eleverne skal gennem billedsamtaler opleve, beskrive og analysere billeder og derved få mulighed for at inddrage egne erfaringer og oplevelser. Billedsamtalerne tager udgangspunkt i elevernes egne billeder, klassens billeder og enkle billeder fra forskellige billedkulturer.

Eleverne skal arbejde med at

* beskrive billeder og billedindtryk ved hjælp af ord og diskutere egne og andres billeder

* forholde sig oplevende, iagttagende og undersøgende til forskellige medier og billeder på museer og i andre offentlige rum

* undersøge og fortolke billeder med fælles motiv, fx familieportrætter eller forskellige illustrationer af samme eventyr

* søge inspiration i kunst, design og arkitektur i nærmiljøet.
Visuel kommunikation

Det centrale i dette forløb er, at eleverne udvikler et billedsprog, som de kan anvende som personligt meddelelsesmiddel.

Elevernes egne billedarbejder udstilles og præsenteres i mange og varierede sammenhænge.

Eleverne skal arbejde med at

* udvikle en personlig udtryksform via billeder

* afprøve og udvælge visuelle udtryk i forskellige projekter

* undersøge mulighederne i forskellige mediers fortælleformer og udtryk

* sammensætte enkle kombinationer af tekst og billeder

* præsentere og udstille både egne og fælles billeder i forskellige sammenhænge, fx til forældremøder, som lokale udstillinger, i temaudstillinger og som illustrationer i klassens nyhedsbreve.

2. forløb – 3.-5. klassetrin

Elevernes billedsproglige færdigheder og deres kendskab til billedkulturer videreføres og udbygges.
Billedfremstilling

Der arbejdes videre med udvikling af elevernes billedsprog gennem iagttagelse, sansning og ved præsentation af forskellige former for billedudtryk. I billeder kan eleverne udtrykke følelser, oplevelser, forestillinger og tanker, som er svære at udtrykke med ord. De valgte emner bør tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser, fx menneskers forhold til hinanden, til naturen og med kulturen. I dette forløb kan billedkulturers og mediers indhold og form være igangsættende for spændende og aktuelle billedarbejder, som eleverne udfører alene eller i samarbejde med andre.

Eleverne skal arbejde med at

* skildre virkeligheden, drømme, utopier og indre forestillinger i skitser og billeder

* anvende de tre skildringsformer og iagttagelsesmåder fantasi og forestilling, iagttagelse og form og struktur i en vekselvirkning

* skærpe deres iagttagelsesevne ved brug af forskellige iagttagelsesprincipper, fx figur/grund, hel form/delform og ligheder og forskelle

* eksperimentere med forskellige former for billedflader og collage, herunder billedfladens opbygning og materialers og teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk og formsprog

* tilegne sig grafiske teknikker og disses særlige formsprog, fx sort/hvid billedkontrast

* undersøge og eksperimentere med formgentagelser og strukturer samt formers og farvers indbyrdes forhold i omverdenen, fx inden for design og arkitektur

* modellere, sammenføje eller udhugge former

* bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand og derigennem tilegne sig viden om den keramiske proces

* skabe og bearbejde billeder i male- og billedbehandlingsprogrammer

* udbygge kendskabet til farvelæreprincipper

* eksperimentere med komposition, perspektiv og rum i billedfladen

* kombinere forskellige billed- og udtryksformer, fx ved udformning af plakater og logoer

* eksperimentere med små tredimensionelle rum, fx modeller, panoramaer og tableauer

* bruge elektroniske billeder, fx til dokumenter, som integrerer tekst og billeder.
Billedkundskab

Der arbejdes videre med billedsamtalen, hvor eleverne oplever, beskriver, analyserer, fortolker og vurderer udtrykket i deres egne og andres billeder, dvs. de forholder sig til forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier. Eleverne arbejder med at kategorisere billeder for at få indblik i samfundets billedformer, deres forskellige forudsætninger og anvendelse.

Den faglige terminologi i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres.

Eleverne bør få forskellige billedoplevelser gennem museer, udstillinger, bygninger, pladser, landskaber og hverdagens billeder.

Eleverne skal arbejde med at

* samtale om egne og andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og vurderinger

* kategorisere billeder

* sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres eget billedarbejde

* forholde sig undersøgende og vurderende til design og arkitektur

* undersøge og skaffe sig viden om forskellige kulturers billeder

* opbygge forståelse for forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion i billeder.
Visuel kommunikation

Der arbejdes med at videreudvikle elevernes billedsprog til et personligt og socialt kommunikations- og udtryksmiddel.

Eleverne præsenterer og udstiller deres arbejder på skolen og andre offentlige steder, hvor det er muligt, samt deltager i udsmykningsopgaver. Præsentationer og udstillinger kan foregå i såvel fysiske som elektroniske medier.

Eleverne arbejder med at

* udtrykke sig personligt og varieret ved hjælp af billedsprogets forskellige former og muligheder

* kombinere tekster og billeder i et enkelt layout i fysiske og elektroniske medier, så de understøtter kommunikationen

* afprøve og vælge mellem forskellige udstillings- og præsentationsformer

* undersøge og udnytte forskellige visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer.

Beskrivelser for faget håndarbejde

Udviklingen i undervisningen på 4. og 5. klassetrin

Skolerne kan organisere den obligatoriske håndarbejdsundervisning på forskellig måde. De vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod slutmålene bygger på et toårigt forløb på 4. og 5. klassetrin. Vælger skolen en anden organisering, må der tages højde for dette ved udarbejdelsen af de lokale beskrivelser.

Tekstile arbejdsområder

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med forskellige materialer og teknikker, fx. stof, garn, uld, perler, bånd, strikning, filtning, vævning, syning og udsmykning. Det er afgørende, at elevernes umiddelbare glæde ved at arbejde med hænderne udfordres og styrkes. I undervisningen arbejder eleverne med beklædning, brugsting, billeder, udsmykninger, skulpturer, rum og scenografi.

Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som kan indeholde elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaringer med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvist.

Gennem det praktiske arbejde udvikles elevernes færdigheder, og de opnår stigende fortrolighed med og sikkerhed i fagets arbejdsmetoder og -teknikker. Samtidig lærer de at bruge de rigtige benævnelser for redskaber, materialer og arbejdsgange. Dette danner grundlag for, at de kan arbejde stadig mere selvstændigt med mønstre og arbejdsbeskrivelser.

Ved at afprøve forskellige materialer og måder at bearbejde disse på udvider eleverne deres kendskab til de tekstile anvendelsesmuligheder.

Gennem arbejdet med enkle principper for farvelære og komposition lærer eleverne efterhånden at skabe personlige udtryk i deres produkter.

Det skabende håndværk

Arbejdet med den tekstile designproces tager udgangspunkt i elevernes erfaringer, oplevelser og fantasi, og der lægges vægt på, at undervisningen byder på mange forskellige inspirationskilder. Det kan være inspiration fra kammeraterne, mødet med kunstnere/håndværkere, ture ud af huset, fortællinger, billeder mv. Desuden kan der hentes inspiration fra andre fagområder.

Eleverne arbejder eksperimenterende og ud fra egne ideer med at fremstille produkter på baggrund af de opnåede færdigheder. Inddragelse af informationsteknologi og andre medier vil være inspirerende i produktfremstillingen. Undervejs i arbejdsprocessen vurderer og forbedrer eleverne produktet i forhold til opgavens art og produktets funktion.

Efterhånden som eleverne får erfaringer med forskellige håndarbejdsprocesser, lærer de at overskue en arbejdsgang fra inspiration og idé over planlægning til konkret udførelse. Det drøftes, hvorledes elevens forskellige valg får konsekvenser for det færdige produkt.

Der lægges vægt på, at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende arbejde.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Det kendskab, som eleverne allerede har til mange forskellige tekstile produkter i deres daglige omgivelser, udnyttes.

Blandt andet gennem arbejdet med mode og reklamer bliver eleverne bevidste om, at tekstile produkter på forskellige måder sender budskaber og signaler til omverdenen. Denne bevidsthed skal de derefter gøre brug af i deres eget arbejde, fx når de foretager valg af materialer, farver og udtryksformer.

Gennem arbejdet med relevante emner, teknikker, redskaber og materialer erfarer eleverne, at klima, miljø, kultur og teknologisk udvikling har indflydelse på, hvordan tekstiler udformes og anvendes.

Sammenhængen mellem nye og gamle, tekstile håndværk og problemstillinger, der knytter sig til produktion og forbrug, præsenteres og diskuteres. Der lægges vægt på, at eleverne får forståelse for miljø, ressourceudnyttelse og økologisk bæredygtighed.

Det vil være naturligt, at elevernes produkter indgår i en eller anden form for udstilling på fx. skolen eller i nærmiljøet, ved teaterforestillinger og på klassens/skolens hjemmeside, således at eleverne kan dele glæden og stoltheden over egne og fælles produkter med andre.

Læseplan for faget håndarbejde

Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Hovedvægten lægges på det skabende håndværksmæssige arbejde med fremstilling af produkter. Glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i den tekstile designproces og forvandle tekstile materialer til konkrete produkter er grundlæggende for undervisningen i håndarbejde.
Obligatorisk forløb

Den obligatoriske håndarbejdsundervisning skal finde sted på et eller flere klassetrin fra 4. -7. klasse. Skolerne kan organisere dette på forskellig måde. Denne læseplan for den obligatoriske undervisning forudsætter undervisning i et toårigt forløb på 4. og 5. klassetrin.

De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte opgaver og emner, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder.

Valget af indhold skal relateres til elevernes erfaringer med tekstile materialer, arbejdsredskaber og deres nære omverden samt lægge op til en forståelse af menneskers brug af tekstiler. Kulturhistoriske og samfundsrelevante aspekter er væsentlige som forståelsesramme og som inspiration for de tekstile udtryksformer.

I undervisningen skal materialer, teknikker, metoder og produkter være relevante og realistiske i forhold til det overordnede tema og undervisningens mål. Arbejdes der fx med en historisk periode, vælges så vidt muligt materialer og teknikker, som afspejler denne tid.

Arbejdsprocessernes varighed og form skal varieres, så eleverne både prøver at arbejde med opgaver af kortere varighed og med længerevarende projekter, ligesom undervisningen skal give muligheder for individuelt arbejde, gruppearbejde og samarbejde om større fælles produkter.

Undervisningen omfatter især

* beklædning og brugsting

* billeder og skulpturer

* rum og scenografi.

Ved ethvert emne tages der stilling til form, farve, funktion, materiale, redskab, teknik samt æstetiske udtryk og virkemidler.

Tekstile arbejdsområder

Det er et karakteristisk træk for de tekstile arbejdsområder, at eleven tilegner sig viden og færdigheder ved at iagttage lærerens handlinger og derefter øver sig og handler for at realisere egne ideer.

I arbejdsprocessen opnår eleven færdigheder i at bruge relevante teknikker, materialer samt arbejdsredskaber og maskiner.

Med afsæt i de håndværksmæssige færdigheder og under gensidig inspiration arbejder eleverne med at give deres ideer fysisk form som fx at forvandle garn og stof til trøje og taske. I undervisningen indgår kendskab til tekstile materialers oprindelse og fremstilling, egenskaber og krav til behandling og vedligeholdelse.

Eleverne skal arbejde med at

* formgive beklædnings- og brugsting, herunder tegne skitser, tage mål, rette til og anvende enkle mønstre

* opbygge og komponere flade og rumlige former

* undersøge farvers indbyrdes påvirkning og eksperimentere med farvevalgets betydning for det personlige udtryk

* udforme kulisser, teaterrum, dukketeater, rekvisitter og kostumer

* sy i hånden og på maskine med forskellige teknikker

* udføre forskellige dekorationsteknikker, fx stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi

* fremstille tekstile flader, fx. filtning, masketeknikker og bindeteknikker

* anvende og vurdere materialer, arbejdsredskaber, teknikker, metoder, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler

* tilegne sig viden om ergonomiske forhold og arbejdsmiljø

* kende og bruge almene fagudtryk.

Det skabende håndværk

Det centrale i dette område er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De skal have mulighed for gennem det skabende arbejde at udtrykke sig personligt i en æstetisk arbejdsproces. Der skal være mulighed for fantasi, leg og fordybelse, så fremgangsmåder og tekstile teknikker kan bruges utraditionelt.

Eleverne skal arbejde med at

* udforme æstetiske udtryk på grundlag af sansepåvirkninger og oplevelser

* udvikle og udføre design inden for en given ramme, fx komposition, farver, materialer, formgivning, teknikker og funktion

* undersøge mønstre og samspillet mellem forskellige former og figurer

* skitsere, afprøve og eksperimentere med forskellige former og farver, fx ved anvendelse af it-programmer

* eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne ideer og erfaringer

* anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocessen, fx det nære miljø, museer, medier og databaser.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Undervisningen omfatter forskellige former for formidling af elevernes og andres tekstile produkter. Ud over elevernes egne udstillinger, fremførelser og optræden indgår museums- og udstillingsbesøg. Lokale håndværkere, kunstnere og andre ressourcepersoner, der arbejder inden for det tekstile område, kan inddrages i undervisningen.

Ressource- og miljøhensyn er et vigtigt aspekt i faget. Samspillet og modsætningerne mellem det etiske og æstetiske indgår i diskussioner og influerer på elevernes valg af materialer og teknikker.

Eleverne skal arbejde med at

* undersøge og diskutere tekstilers betydning som et kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger og signalerer holdninger og normer

* iagttage og vurdere mode og design

* undersøge naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning og anvendelse af tekstiler

* afprøve eksempler fra den tekstile kulturarv

* præsentere og formidle egne produkter.

Beskrivelser for faget sløjd

Udviklingen i undervisningen på 5. og 6. klassetrin

Skolerne kan organisere den obligatoriske sløjdundervisning på forskellig måde. De vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod slutmålene bygger på et toårigt forløb på 5. og 6. klassetrin. Vælger skolen en anden organisering, må der tages højde for dette ved udarbejdelsen af de lokale beskrivelser.

Design og produkt

Eleverne vil lige fra det første møde med værktøj og materialer blive inspireret til at fremstille konkrete produkter, der i den første undervisning har karakter af enkle og overskuelige opgaver. I det praktiske arbejde udvikler eleverne faglige færdigheder og opnår fortrolighed med fagets arbejdsmetoder. Herved indføres de gradvist i selv at kunne tage del i og gennemføre design- og arbejdsprocessens faser fra inspiration og idé over planlægning til konkret udførelse.

Eleverne opmuntres til at præsentere deres produkter og beskrive processen. Desuden vænnes de til at vurdere og evaluere proces og produkt ud fra en etisk, æstetisk og funktionel synsvinkel. I arbejdet inddrages og videreudvikles elevernes kendskab til de formgivningsmæssige traditioner fra forskellige tidsaldre og kulturer. Dette kan eventuelt indgå i tværfaglige forløb. Mulighederne for at afprøve forskellige materialer og måder at bearbejde disse på inspirerer eleverne til at eksperimentere med form, farve og funktion. Eleverne opmuntres til gode arbejdsvaner, og der vil efterhånden blive stillet større krav til arbejdets udførelse og produkternes æstetiske og kvalitetsmæssige værdi.

Materiale- og værktøjskendskab

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes produktfremstilling i forskellige materialer, fortrinsvis træ og metal. Sløjdfagets værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler introduceres gradvist for eleverne, som gennem praksis lærer den korrekte og hensigtsmæssige anvendelse.

Elevernes færdigheder i at bruge værktøj opbygges gradvist, samtidig med at de får kendskab til og viden om de bearbejdede materialers muligheder og egenskaber, fx hårdhed, styrke, kvalitet og anvendelighed. I sammenhæng med de praktiske processer lærer eleverne at bruge de rigtige benævnelser for værktøj, materialer og arbejdsgange.

Der lægges vægt på, at eleverne gennem det praktiske arbejde får viden om arbejdsmiljø og sikkerhedskrav og indarbejder gode og sunde arbejdsvaner. I det hele taget skal eleverne arbejde med respekt for den korrekte anvendelse af værktøj, maskiner og materialer.

I undervisningen lægges der desuden vægt på, at eleverne får forståelse for miljø, ressourceudnyttelse og økologisk bæredygtighed.

Kulturteknikker

I det praktiske arbejde med deres produkter får eleverne kendskab til og erfaring med nutidens værktøj, materialer og teknologi.

Gennem arbejde med både traditionelt og moderne værktøj og bearbejdningsmetoder får eleverne forståelse for håndværkets tradition og udvikling. Herved får de mulighed for at sammenligne og vurdere det gedigne, traditionelle håndværktøj med moderne, tidsbesparende teknologier. På den måde oplever de, hvordan mennesket over tid har udviklet den materielle kultur, og de bliver fortrolige med, at det traditionelle værktøj – fx kniv, høvl, sav og hammer – stadig anvendes inden for det moderne håndværk.

Elevernes praktiske erfaring vil sammen med en præsentation af forskellige nutidige, historiske og fremmede teknologier danne grundlag for samtale om, hvorledes et samfunds levevis og forudsætninger for skabelse af kultur til enhver tid i høj grad har beroet på de teknologier, det har haft til rådighed.

Læseplan for faget sløjd

Læseplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde.

Sløjd er et praktisk æstetisk fag, hvor hovedvægten i undervisningen lægges på tilegnelse af kundskaber og færdigheder i tilknytning til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Oplevelsen, legen, glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, at fordybe sig i designprocessen og kunne forarbejde fagets materialer til konkrete produkter er grundlæggende og vigtig i sløjdundervisningen.

Obligatorisk forløb

Den obligatoriske sløjdundervisning skal finde sted på et eller flere klassetrin fra 4.-7. klasse. Skolerne kan organisere dette på forskellig måde. Denne læseplan for det obligatoriske forløb forudsætter et to-årigt forløb på 5. og 6. klassetrin.

De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad i de enkelte forløb eller emner, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen være tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle fire områder.

Arbejdsprocessernes længde varieres, så der bliver mulighed for såvel enkle og korte forløb, som for mere komplekse projekter af længere varighed. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold. Der arbejdes individuelt eller i grupper afhængigt af arbejdsopgavernes indhold, omfang og karakter.

For eleven står det færdige produkt naturligt som det centrale. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af temaer for undervisningen tages hensyn til elevernes forudsætninger, interesser, og erfaringer, så de færdige produkter opleves som anvendelige og relevante for eleven. Tingene skal have en sådan kvalitet, at eleven kan opleve glæde og tilfredshed både med sit eget arbejde og med produktet.

Design og produkt

Eleverne opøver færdighed i at planlægge og gennemføre arbejdsforløb fra inspiration og idé til planlægning, udførelse og evaluering. Det er vigtigt at understrege, at hele designprocessen ikke behøver gennemløbes hver gang, da eleverne gradvist skal indføres i at gennemføre et forløb fra idé til præsentation af produktet.

I arbejdet inddrages elevernes kendskab til, hvordan forskellige tidsaldre og kulturer har formgivet ting, og eleverne opmuntres til at sætte deres personlige præg på produkterne. Der fokuseres på de skabende og kreative processer og på arbejdet med at eksperimentere med materiale, form, farve og funktion.

Eleverne skal arbejde med at

* gøre brug af forskellige former for inspirationskilder, fx den kendte omverden, ekskursioner, internettet, litteratur og andre kulturer

* undersøge og vurdere professionelt udformede produkter

* udforme skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen

* planlægge og overskue arbejdsprocesser med opmærksomhed på egne færdigheder og vejledningsbehov

* dygtiggøre sig inden for arbejdsprocessens delfaser og afprøve forskellige former for bearbejdning og værktøjsanvendelse

* beskrive og evaluere proces og produkt.

Materiale og værktøjskendskab

Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig færdigheder i korrekt brug af værktøj, maskiner og andre tekniske hjælpemidler samt får erfaring med og kendskab til de almindeligste materialers egenskaber og muligheder. Desuden skal eleverne lære at forholde sig bevidst til arbejdsmiljø og miljø- og ressourceforhold i øvrigt.

Eleverne skal arbejde med at

* anvende almindeligt værktøj og de til elevbrug godkendte maskiner samt andre teknologiske hjælpemidler, hvor dette vurderes relevant

* få viden om risikomomenter ved brug af værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler

* bearbejde forskellige typer materialer, fortrinsvis træ og metal, med korrekt værktøj

* anvende korrekte faglige ord og begreber for værktøj og materialer og kunne vurdere, i hvilken sammenhæng disse kan anvendes

* indøve korrekte arbejdsstillinger og gode arbejdsvaner

* forholde sig bevidst til økologisk bæredygtighed og menneskelig udnyttelse af naturens ressourcer

* udvikle en bevidst og ansvarlig holdning til arbejdsmiljøet.
Kulturteknikker

Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i at anvende såvel moderne teknologi, traditionelt håndværktøj samt praksisformer fra historiske perioder og andre kulturer i produktfremstillingen.

Eleverne vil igennem undervisningen erfare, hvorledes det traditionsrige håndværk har udviklet sig og påvirket vor kultur og levevilkår. Herudover vil de stifte bekendtskab med eksempler på håndværksmæssige traditioner fra andre kulturer.

Eleverne skal arbejde med at

* fremstille og efterligne forskellige genstande fra udvalgte kulturer og historiske perioder

* anvende både moderne og traditionelle bearbejdningsmetoder og teknikker i produktfremstillingen

* opnå indsigt i, hvorledes forskellige samfunds beherskelse af håndværk og skabertrang har sat sine tydelige historiske spor

* undersøge, hvorledes ting, som vi dagligt omgiver os med, er eksempler på menneskets skabertrang.
Skabende processer

Det centrale i dette område er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De får mulighed for gennem det skabende arbejde at udtrykke sig personligt i en æstetisk arbejdsproces.

Eleverne skal arbejde med at

* skabe skulpturelle og billedmæssige udtryk i forskellige materialer

* eksperimentere med materialers anvendelses- og udtryksmuligheder

* eksperimentere med materialer, formgivning og design

* formidle personlige holdninger gennem produktets form, farve og funktion

* forholde sig til sammenhængen mellem idé, håndværk og produkt

* beskrive, forklare og vurdere egen arbejdsindsats.

Beskrivelser for faget hjemkundskab

Udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin

Skolerne kan organisere den obligatoriske hjemkundskabsundervisning på forskellig måde. Undervisningsministeriets vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod slutmålerne bygger på et toårigt forløb på 6. og 7. klassetrin. Vælger skolen en anden organisering, må der tages højde for dette ved udarbejdelsen af de lokale beskrivelser.

Mad, måltider og livskvalitet

Undervisningen i hjemkundskab omhandler et livsområde, eleverne har kendskab til fra hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de erfaringer, eleverne på forskellig vis besidder.

I den første undervisning præsenteres eleverne for mange forskellige råvarer. De tilbereder enkle retter og måltider, og der tales om syns-, duft- og smagsindtryk.

Ved hjælp af bl.a. kostmodeller og it arbejdes der med sammensætning og vurdering af hverdagens måltider både ud fra en sundhedsmæssig og en forbrugsmæssig vinkel. Historiske retter, mad til fest, traditioner og højtider og retter fra andre kulturer er emner, som eleverne undersøger, diskuterer og arbejder praktisk med flere gange i forløbet.

I forbindelse med at eleverne tilbereder og spiser måltidet, er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på måltidets sociale betydning og på, at man i hjemmet og også i andre sammenhænge har et fælles ansvar for både forberedelsen og gennemførelsen af måltidet.

Fødevarer og håndværk

Det kendskab, som eleverne allerede har til forskellige fødevarer, udnyttes. Efterhånden lærer de gennem det praktiske og konkrete arbejde flere og flere fødevarer og deres anvendelsesmuligheder at kende.

De elementære madlavningsteknikker, fx stegning, bagning og kogning samt brugen af køkkenets redskaber og maskiner, indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de opgaver, hvor de skal udarbejde indkøbslister og planer for det praktiske arbejde.

Eleverne undersøger, hvordan fødevarer bliver produceret, og der skabes situationer, hvor eleverne selv eksperimenterer med forskellige produkter. Sammenhængen mellem produktionsformer, pris og kvalitet vurderes.

I forbindelse med tilberedning og præsentation af forskellige typer af retter bevidstgøres eleverne om, at konsistens, nydelse, anretning og servering har betydning for den smagsmæssige oplevelse.

Forbrug, miljø og ressourcer

Undervejs i det praktiske arbejde lærer eleverne at læse en varedeklaration. De oplysninger, som deklarationen giver, diskuteres og vurderes. Eleverne udarbejder i forlængelse af deres egen produktion eksempler på varedeklarationer for deres produkter.

Valgmuligheder og ressourceforbrug i forhold til aktiviteter med madlavning, rengøring og indkøb præsenteres og diskuteres. Fx sammenlignes energi- og vandforbrug ved forskellige tilberedningsmetoder.

Der skabes situationer, hvor eleverne gennem praktiske og konkrete opgaver, i pjecer og tidsskrifter og via it skal søge informationer om fx forbrugerens rettigheder, vareudbud og miljømæssige faktorer.

Hygiejne og sundhed

Forskellige råvarers krav til opbevaring og håndtering undersøges gennem enkle, praktiske forsøg med fx mikroorganismer, temperatur og pH-værdi.

Som en naturlig del af undervisningen lærer eleverne om betydningen af håndvask, opvask, rene redskaber og tekstiler samt om vigtigheden af at adskille råvarer og at opvarme og afkøle korrekt.

Den personlige hygiejne, køkkenhygiejnen, håndteringen af råvarer og disse forholds betydning for sundhed og livskvalitet indgår i såvel det praktiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser.

Læseplan for faget hjemkundskab

Læseplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde, og der lægges vægt på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

Hjemkundskab er dels et humanistisk fag, dels et naturvidenskabeligt fag, der beskæftiger sig med hjemmet som et centralt livsområde. Der lægges i faget op til, at eleverne udfolder sig eksperimenterende og skabende, at de oplever med alle sanser, at de bliver i stand til at tage stilling og handle, samt at de forbinder fagets indhold med livskvalitet, lyst og glæde.

Obligatorisk forløb

Den obligatoriske hjemkundskabsundervisning skal finde sted på et eller flere klassetrin fra 4.-7. klasse. Skolerne kan organisere dette på forskellig måde. Denne læseplan for den obligatoriske undervisning forudsætter et toårigt forløb på 6. og 7. klassetrin.

De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte emner, temaer eller problemstillinger, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder i alle fire områder. Fagets forskellige virksomhedsformer indgår i et samspil, og der lægges vægt på, at eleverne arbejder med emner og problemstillinger, som tager udgangspunkt i praktiske processer og hjemmets anliggender.

Den håndværksmæssige virksomhed vil oftest være udgangspunktet i forbindelse med arbejdet med fødevarer, materialer, metoder, teknikker og redskaber. Dette giver mulighed for oplevelser, hvor alle sanser vækkes, stimuleres og udfordres. Det sker primært gennem tilberedning, anretning og spisning af maden, men også gennem oprydning og vedligeholdelse.

Den skabende, eksperimenterende og undersøgende virksomhed giver gode muligheder for udvikling af færdigheder, forståelse og fantasi. Den har en fremtrædende plads i såvel planlægning, det praktiske og teoretiske arbejde som i evaluering af både proces og produkt.

Samtalen i undervisningen finder sted i forbindelse med både det praktiske og det teoretiske arbejde. I samtalen perspektiveres synsvinkler og værdier på de valgte emner og problemstillinger, og eleverne udfordres til eftertanke og forståelse.

Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold. Der arbejdes individuelt eller i mindre eller større grupper afhængigt af opgavernes omfang og sværhedsgrad.

Mad, måltider og livskvalitet

I dette område er det helt centrale, at eleverne erfarer gennem skabende og kreative processer og de sansemæssige oplevelser. Gennem de forskellige undervisningsforløb opøver eleverne færdighed i at tilrettelægge og tilberede forskellige måltider. Desuden arbejdes der løbende med madens betydning for sundhed og livskvalitet.

Eleverne skal arbejde med at

* tilberede forskellige typer af måltider

* sammensætte måltider til hverdag og fest både i hjemmet og i andre sammenhænge

* deltage i måltidsfællesskaber med fokus på smag og nydelse

* vurdere, hvad man spiser og hvorfor

* undersøge og vurdere færdige retter og måltider

* planlægge og sammensætte måltider ud fra kostanbefalinger og kostråd

* beregne og vurdere mad og måltider, bl.a. ved anvendelse af it

* undersøge danske og andre kulturers mad- og måltidstraditioner.
Fødevarer og håndværk

Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig både håndværksmæssige færdigheder og kundskaber om de praktiske madlavningsprocesser. Desuden skal de kende til udbud og produktion af forskellige fødevarer samt deres anvendelsesmuligheder.

Eleverne skal arbejde med at

* anvende forskellige madlavningsmetoder og teknikker

* læse og bruge forskellige opskrifter

* eksperimentere med tilberedning af forskellige fødevarer

* undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning

* vurdere og justere smagen i forskellige retter

* planlægge indkøb og arbejdsprocesser

* anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter

* undersøge fødevarers oprindelse, sæson og kvalitet

* undersøge forskellige fødevarers vej fra jord til bord

* bruge og vedligeholde køkkenets redskaber og maskiner

* anvende korrekte arbejdsstillinger samt kende til de risikomomenter, der er forbundet med det praktiske arbejde.

Forbrug, miljø og ressourcer

Eleverne arbejder med deres roller som bevidste forbrugere i forhold til opgaver i hjemmet og egne behov. Der lægges op til, at eleverne i de praktiske og konkrete opgaver arbejder miljø- og ressourcebevidst og får indsigt i, at de daglige handlinger har forskellige miljømæssige konsekvenser.

Eleverne skal arbejde med at

* analysere og vurdere forbrug i relation til valg og vaner

* planlægge, vurdere og foretage indkøb

* læse varedeklarationer og kende andre former for mærkning af varer

* sammenligne og vurdere varer i forhold til indhold, pris og kvalitet

* søge information om fødevarelovgivning og forbrugerinstitutioner

* undersøge og vurdere miljømæssige problemstillinger i husholdninger

* analysere og vurdere etiske problemstillinger, fx produktionsformer og dyrevelfærd

* være bevidst om egen forbrugerrolle og indflydelse.

Hygiejne og sundhed

Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig forståelse for sundhedens og hygiejnens betydning i forbindelse med indkøb, madlavning, opbevaring af fødevarer, rengøring og personlig hygiejne.

Eleverne skal arbejde med at

* lære metoder og teknikker i forbindelse med køkkenhygiejne og personlig hygiejne

* tilegne sig viden om, hvordan fødevarer opbevares korrekt

* undersøge mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning

* vaske korrekt op og deltage i rengøring og vedligeholdelse af redskaber og udstyr

* anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx frysning og syltning

* undersøge sammenhængen mellem fysisk, psykisk og social sundhed.

Trinmål for faget Idræt

Efter 2. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast

* kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje

* bruge spænding og afspænding

* udføre simple balancer og krydsfunktioner

* udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper

* spille enkle boldspil med få regler

* deltage i og forstå enkle idrætslige lege

* deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

* udføre enkle grundtræningselementer

* vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber

* udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene

* deltage aktivt i sanglege

* anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer

* udtrykke forskellige figurer kropsligt

* dramatisere enkle historier

* følge enkle regler for adfærd i naturen.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* samarbejde med en eller flere om at lege

* kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre

* fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse

* overholde enkle spilleregler.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til og gennemføre nye og gamle lege

* kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet

* kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege.

Efter 5. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* beherske flere former for løb, spring og kast

* sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald

* udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner

* udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder

* deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil

* beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil

* indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre

* turde deltage i legens udfordringer

* kende opvarmningens formål og udførelse

* kende til grundtræningselementerne

* udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer

* anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder

* anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse

* mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet

* udtrykke stemninger med kroppen

* deltage i friluftsaktiviteter

* færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn

* kende til bjærgning og livredning

* kende metoder til at sikre sig selv i vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

* forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter

* kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet

* acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder

* erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse

* reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår

* kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer

* kende til elementære forhold om kroppens funktioner

* forstå betydningen af fairplay.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til og afprøve gamle pige- og drengelege

* kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse

* deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer.

Efter 7. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast

* sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre

* anvende tekniske færdigheder i forskellige spil

* forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil

* anvende regler i forskellige idrætslige spil

* organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter

* kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling

* udarbejde enkle opvarmningsforløb

* kende til elementær skadesforebyggelse

* kende grundlæggende principper for træningslære

* anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier

* tage medansvar ved modtagning

* anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse

* anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner

* sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik

* udføre forskellige danse og koreografier

* skabe og udføre egne danse og koreografier

* fortælle abstrakte historier med kroppen

* afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen

* planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

* forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter

* forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten

* forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence

* forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet

* organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår

* kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet

* kende til træningens betydning for sundhed og trivsel

* kende forskellige motionsformer

* handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet

* vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til idrættens rolle i samfundet

* redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege

* kende til lokalområdets foreningstilbud

* kende til handicapidrætter

* kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene.

Efter 9. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter

* planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil

* mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter

* skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt

* udarbejde disciplinrelevante opvarmningsprogrammer

* udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer

* anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse

* inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest

* sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper

* udøve sikker modtagning

* udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder

* udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme

* være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb

* erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse

* anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis

* udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier, eksempelvis i grupper

* kende til tidens dansemæssige udtryksformer

* kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen

* planlægge og gennemføre friluftsture

* gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas

* kende til og være fortrolig med sikkerhed på vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat

* forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling

* forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence

* kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser

* redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet

* kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil

* vurdere forskellige motionsformer og idrætter

* reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter

* kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

* kende til idrættens funktion igennem tiderne

* undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet

* kende til andre kulturers idrætstraditioner

* kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter.

Læseplan for faget idræt

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i de fem idrætsfaglige forløb. For at imødekomme ønsket om en klar sammenhæng med opdelingen af forløb i fagets mål, følger læseplanen denne opdeling i fem forløb. Det har medført en række redaktionelle ændringer og justeringer i læseplanen med udgangspunkt i formuleringerne i de nye målbeskrivelser.

Læseplanen danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor mange forskellige faglige aktiviteter og et varieret fagligt stof indgår i vekslende kombinationer.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

* Kroppen og dens muligheder

* Idrættens værdier

* Idrætstraditioner og -kulturer.

Det centrale i faget er arbejdet med kroppen og dens muligheder i mange forskellige sammenhænge. Arbejdet med kundskaber og færdigheder foregår både alene og sammen med andre. Ud over arbejdet med de kropslige færdigheder er fagets kulturelle og forpligtende kvaliteter bærende for undervisningen.

Grundlaget for faget idræt er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, kropslige, sociale og kulturelle kompetencer, og dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi og følelser.

Indholdsområderne er atletik, boldbasis, de regelbaserede boldspil, gymnastik, redskabsgymnastik, musik/bevægelse/udtryk, natur og udeliv, lege og legeaktiviteter samt svømning.

Alle fagets indholdsområder kan ses i forskellige perspektiver, som skal indgå, hvor der er en naturlig sammenhæng med indholdet i undervisningen. Alle perspektiverne skal tilgodeses i det samlede undervisningsforløb. Det perspektiv, der vælges, får indflydelse på undervisningens indhold og form.

Idræt kan bl.a. ses i følgende perspektiver:

* det legende

* det konkurrenceprægede

* det eksperimenterende

* det udtryksmæssige

* det sundhedsmæssige

* det miljømæssige.

1. forløb – 1.-2. klassetrin

Eleverne arbejder med bevægelse i mange forskellige situationer. Hovedvægten lægges på arbejdet med udviklingen af bevægeapparatet og styrkelse af hver enkelt elevs motorik samt rytmesans.
Kroppen og dens muligheder

Eleverne opøver deres grundlæggende kropslige færdigheder. Der arbejdes også med elevernes lyst til at kontrollere og udvikle kropslige færdigheder.

Aktiviteterne hentes fra kendte lege, spil og bevægelsesmæssige/gymnastiske færdigheder samt fra det ukendte og grænseoverskridende og det kropsligt eksperimenterende.

Arbejdsformerne varieres, så eleverne vænner sig til at arbejde sammen i større eller mindre grupper, både kønsintegreret og kønsadskilt, og til at bevæge sig og orientere sig i store rum og på store arealer.

Eleverne arbejder med at

* øve og afprøve grundlæggende bevægelsesfærdigheder

* udføre og øve forskellige lege

* dramatisere fortællinger, oplevelser og stemninger

* følge rytme og bevægelsesforløb

* eksperimentere med forskellige redskabstyper.
Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på at udvikle elevernes evner til at samarbejde med fokus på socialisering og accept.

Eleverne arbejder med at

* lytte og acceptere afgørelser

* anerkende fysiske forskelle

* indgå i enkle konkurrenceprægede aktiviteter i små og større grupper.
Idrætstraditioner og –kulturer

Centralt står elevernes lyst til at bevæge sig og indgå i traditionelle idrætsaktiviteter. Det er vigtigt, at eleverne lærer nye lege og spil.

Omklædning og bad er en del af dansk idrætstradition, som bør accepteres og indgå som en naturlig og integreret del af idrætsundervisningen.

Eleverne arbejder med at

* afprøve nye og gamle lege sammen med andre

* eksperimentere med bevægelse og rytme

* afprøve forskellige kulturers lege og sanglege.

Undervisningen omfatter især

* nye og gamle lege, fx regellege, fangelege, bold- og fantasilege

* elementær tilegnelse af kropslige bevægelser i forbindelse med motorik og motoriklege

* rytme- og sanglege

* grundlæggende gymnastiske færdigheder, fx rulle og balancere

* elementære idrætslige færdigheder, fx løbe, springe, kaste og gribe

* spænding og afspænding, fx i forbindelse med spring

* regler for adfærd i naturen

* spil og lege med enkle regler

* skiftende grupperinger i aktiviteterne

* bevægelse og rytme i forskellige sammenhænge

* lokalområdets muligheder for leg og fysisk aktivitet.

2. forløb – 3.-5. klassetrin

Eleverne arbejder med de motoriske færdigheder, som videreudvikles og automatiseres.

Hovedvægten i dette forløb lægges på at udvikle og styrke elevernes koordination.
Kroppen og dens muligheder

Der arbejdes med større og større bevidsthed om kroppens mangfoldige muligheder. De enkelte indholdsområder bliver bredere og mere nuancerede, og flere perspektiveringer anlægges i undervisningen. Eleverne arbejder i højere grad med selvstændige opgaveløsninger i åbne opgaver.

Eleverne arbejder med at

* afprøve forskellige former for løb, spring og kast

* udvikle gymnastiske færdigheder

* udvikle og træne enkle tekniske færdigheder i forskellige boldspil

* anvende enkle taktiske elementer

* organisere og igangsætte lege og spil for sig selv og andre

* udtrykke sig kropsligt med og uden musik, herunder anvende de rytmiske bevægelseselementer

* udøve forskellige opvarmnings- og grundtræningsforløb

* modtage instruktioner fra læreren og andre elever

* udforske mulighederne i friluftsaktiviteter

* træne grundlæggende svømmefærdigheder, bjergning og livredning.

Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på elevernes selvforståelse og rolle i sociale samspil. Endvidere fokuseres på accept af forskelligheden inden for elevgruppen. De eksperimenterende og udtryksmæssige vinkler er ofte redskaber i arbejdet. Aktiviteterne udvælges således, at samarbejde og refleksion indgår som nødvendige forudsætninger. Endvidere arbejdes med den sundhedsmæssige dimension.

Eleverne arbejder med at

* forstå og respektere forskellige reaktioner i forbindelse med idrætslige aktiviteter

* udvikle accept af forskelligheder inden for gruppen.
Idrætstraditioner og –kulturer

Det centrale i undervisningen er at videreføre og udvikle elevernes lyst til fysisk udfoldelse – også uden for skoletiden. Opmærksomheden rettes i stigende omfang mod de muligheder for idrætsaktiviteter, der findes i lokalområdet – både inden for og uden for det etablerede foreningsliv. Elementer fra forskellige idrætskulturer præsenteres.

Eleverne arbejder med at

* afprøve lokalområdets idrætstilbud

* genkende og afprøve forskellige kulturers lege og danse.

Undervisningen omfatter især

* introduktion af forskellige opvarmningsformer

* traditionelle og utraditionelle boldspil som fx fodbold, håndbold, slagboldspil, softballspil

* behændighedsøvelser og gymnastiske færdigheder, fx håndstand, balancer, spring og ringøvelser

* kort sprint, længde- og højdespring, boldkast, kuglestød og kortere udholdenhedsløb

* rytmiske forløb, nye og gamle danse

* løb og leg i naturen, brug af naturen som udgangspunkt

* bryst- og rygsvømning, crawl, bjærgning, livredning og afklædning i vand samt kortere distancesvømning

* selvstændig opgaveløsning

* elementær forståelse af sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet

* fairplaybegrebet

* gamle lege

* lokale idrætsforeningernes forskellige tilbud

* forskellige kulturers danse.

3. forløb – 6.-7. klassetrin

Eleverne skal fortsat arbejde med de tekniske færdigheder og handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer. Hovedvægten lægges på videreudvikling af forståelse for og erkendelse af kropslige færdigheder.

Kroppen og dens muligheder

Der arbejdes med en forventning om, at eleverne nu kan beherske de grundlæggende færdigheder og har en erkendelse af og en viden om kroppens fysiske formåen. Dette medfører, at arbejdet er mere resultatorienteret med fokus på forbedringer af personlige resultater, kunnen og viden.

Den udviklede koordination er grundlaget for, at eleverne kan opnå tekniske færdigheder. Aktiviteterne er både de alment gyldige, fx basket- og volleyspillet, men også de mere eksperimenterende som kurvebold og frisbee, selvkomponerede forhindringsbaner samt musik og bevægelse.

Eleverne organiserer og instruerer i større udstrækning selv aktiviteterne, ligesom de dømmer og fejlretter.

Eleverne arbejder med at

* anvende eksplosivitet og kraftoverførsel i tekniske øvelser og discipliner

* forstå og handle efter taktiske oplæg og anvisninger

* inddrage træningsmæssige elementer i opgaveløsninger

* træne udholdenhed, styrke og smidighed

* anvende flere perspektiveringer i deres opgaveløsning

* vise forståelse for musikkens betydning for bevægelsen, fx ved at vise følelser og stemninger samt vise, hvordan musikken inspirerer til bevægelse

* inddrage naturen i forbindelse med fysisk aktivitet, fx i forskellige former for orienteringsaktiviteter

* organisere og instruere aktiviteterne

* dømme og fejlrette.

Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på større ansvarlighed og selvstændighed. Der fokuseres på og arbejdes med de fysiske og psykiske problemstillinger, som opstår i forbindelse med puberteten, herunder også de ændringer, der kan forekomme i forhold til hidtidige opnåede kompetencer og færdigheder. Kroppens kost- og væskebehov samt den sundhedsmæssige indgangsvinkel til kropsidealer er især vigtig.

Aktiviteterne afpasses den store forskel, der kan forekomme i elevgruppen, ligesom arbejdsformerne stadig er en vekselvirkning mellem det lærerstyrede og det overvejende elevstyrede.

Eleverne arbejder med at

* undersøge behovet for fysisk aktivitet

* drøfte og vurdere fairplaybegrebet.
Idrætstraditioner og –kulturer

Det centrale i undervisningen er, at eleverne præsenteres for idræt i mange forskellige sammenhænge, fx motionsidræt, handicapidræt og tillempede former for alternativ idrætsudøvelse, fx ekstrem-idrætter.

Opmærksomheden rettes mod idrættens betydning i samfundet.

Eleverne skal arbejde med at

* deltage i gamle lege og forstå deres betydning

* afprøve alternative idrætsaktiviteter.

Undervisningen omfatter især

* introduktion af vanskeligere tekniske discipliner, fx hækkeløb, trespring og spydkast

* gymnastiske serier med forskellig sværhedsgrad og teknik

* traditionelle og regelstyrede spil, fx basket- og volleyball

* håndtering af forskellige spilsystemer efter instruktion

* eksperimenterende lege og spil

* træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition

* dommerhåndtering

* egenproduktion af rytmiske serier og koreografier

* elevernes egne forslag til organisering og struktur

* forskellige friluftsaktiviteter i lokalområdet

* menneskets styrker og kvaliteter ved fysisk aktivitet

* kostens betydning for kroppen og dens præstationer

* forskellige motionsformer og deres egenarter

* idrættens historiske udvikling

* idrættens rolle for mellemfolkelig forståelse

* præsentation og inddragelse af det lokale foreningsliv

* alternativ idrætsudøvelse.

4. forløb – 8.-9. klassetrin

Eleverne skal arbejde med at få analytisk, teknisk og taktisk forståelse i de idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer. Hovedvægten lægges på at videreudvikle de kendte idrætslige spil og færdigheder, samtidig med at der fortsat eksperimenteres på det bevægelsesmæssige område.
Kroppen og dens muligheder

Der arbejdes med en tydelig kobling mellem den teoretiske viden og indsigt samt den fysiske kunnen.

Der er stadig fokus på elevernes eget initiativ og selvstændige håndtering og organisering af aktiviteter.

Eleverne skal arbejde med at

* perfektionere de tekniske færdigheder

* vurdere og anvende forskellige egnede spilsystemer

* gennemgå og instruere i forskellige idrætslige aktiviteter

* vurdere og anvende sammenhængen mellem musik og bevægelse

* sammensætte musik og bevægelse til egen koreografi

* forberede og gennemføre forskellige opvarmningsforløb for hinanden

* forberede og gennemføre orienteringsløb af forskellig sværhedsgrad

* afprøve elektroniske hjælpemidler, fx pc, pulsur

* vurdere forskellige konditionstest

* yde enkel førstehjælp og skadesbehandling.

Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på elevernes evne og vilje til at acceptere og erkende styrker og kvaliteter hos sig selv og andre i forhold til præstationerne. Etiske og moralske spørgsmål er vigtige at få klarlagt og drøftet.

Endvidere fokuseres der på elevernes lyst til og viden om fysisk aktivitet og dennes sammenhæng til begrebet livskvalitet.

Eleverne skal arbejde med at

* afprøve og vurdere forskellige samarbejdsformer

* afprøve forskellige motionsformer og idrætter

* vurdere begreber som snyd, doping og fairplay

* skelne mellem konkurrenceidræt og motionsidræt.
Idrætstraditioner og –kulturer

Det centrale i undervisningen er, at eleverne opnår indsigt i og viden om sammenhængen mellem en national kulturs egenart og dens idrætskultur.

Eleverne skal arbejde med at

* undersøge det lokale foreningsliv og dets kultur og organisering

* besøge det lokale foreningsliv

* afprøve forskellige muligheder for fysisk aktivitet uden for foreningslivet.

Undervisningen omfatter især

* selvstændig målsætning for arbejdet

* organisering af instruktioner og spil

* en tematisering, hvor eleverne skal anvende deres personlige og kropslige kompetencer

* teoretisk og praktisk indsigt i den sundhedsmæssige dimension

* afprøvning af idrætter i lokalområdet.

Sang og musik

Formål for faget musik

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

Matematik
Formål:
Skolens formål med faget følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål :
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.
Slutmål efter 9.klasse
Skolens slutmål med faget matematik følger beskrivelsen af slutmål i folkeskolens Fælles mål:
Arbejde med tal og algebra
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* anvende tal i forskellige sammenhænge
* arbejde med forskellige skrivemåder for tal
* udvikle og benytte regneregler
* bestemme størrelser ved måling og beregning
* læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsy
* stem
* vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning.
Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen
* arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser
* tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning
* undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer.
Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer
* bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed
* arbejde med grafiske fremstillinger
* anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger
* forholde sig til sandsynligheder
* erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller.
Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer
* argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger
* vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning
* overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art*
* benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle
sammenhænge
* veksle mellem praksis og teori
* anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision
* bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog – i form af tal, tegning og andre fagudtryk.
Trinmål for faget Matematik
Efter 3. klassetrin
AnkerArbejde med tal og algebra
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet
* bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater
* kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion
* arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division
* kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart.
Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser
* arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning
* undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri
* arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt
* undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren.
Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge
* kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen
* indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber
* behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer
* opnå erfaringer med “tilfældighed” gennem spil og eksperimenter.
Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
* arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk
* beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning
* kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik
* anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer
* samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes
* gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre.
Efter 6. klassetrin
Arbejde med tal og algebra
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* kende til de hele tal, decimaltal og brøker
* benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse
* kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter
* benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
* anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger
* arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter
* kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner
* kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer
* regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge
* arbejde med “forandringer” og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre
* kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning.
Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre
* undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen
* kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet
* arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse
* kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder
* undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand
* måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer
* tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer.
Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge
* anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
* anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv
* arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb
* beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
* indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer
* foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.
Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
* beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater
* opstille hypoteser, og efterfølgende ved at “gætte og prøve efter” medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer
* formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber
* samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning
* undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer.
Efter 9. klassetrin
Arbejde med tal og algebra
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal
* kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel
* arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse
* benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
* anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning
* benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang
* forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable
* kende og anvende procentbegrebet
* regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
* undersøge og beskrive “forandringer” og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre
* kende funktionsbegrebet
* bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder
* løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder.
Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber
* fremstille tegninger efter givne forudsætninger
* benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed
* forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden
* undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt
* kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum
* kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens
* udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning
* arbejde med enkle geometriske beviser
* benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer.
Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge
* behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, teknologi og miljø indgår
* foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger
* arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb
* arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår
* opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.
* arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning
* udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren
* kende det statistiske sandsynlighedsbegreb
* benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold
* anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde.
Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
* forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
* problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt
* benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået
* vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art
* samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
* anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer
* benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises
* benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer
* forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm
* veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger.

Dansk:

Formål
Formålet med undervisningen i dansk er at oplive og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politiske – og sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske, som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, iagttagelse og skriftlig formulering at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation, samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre.

Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, det mystiske, mytiske, eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er.

Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng.

Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at
pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed, og mellem individ og fællesskab.

Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

Slutmål efter 9.klassetrin

Slutmål i dansk – Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– Tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen

– Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form.

– Bruge kropssprog, og stemme i en form, der passer til situationen.

– Bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle overheadprojektor, cleverboard eller
powerpoint.

– Lytte aktivt og analytisk både i samtale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling

– Lytte til norsk og svensk med forståelse

Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

– læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

– bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål. genre og medie.

– fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form.

– Forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier

– Opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler

– Forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper ( tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål.

– Læse norske og svenske tekster med forståelse.

Slutmål i dansk – det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– Skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen.

– Udtrykke fantasi følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form.

– Styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst.

– Anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster.

– Anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen.

– Skrive en læselig, personlig rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med
hensigtsmæssig skriveteknik.

– Indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger

– Bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt
målgruppe.

– Fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

Slutmål i dansk – Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at:

– gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen.

– Tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og
korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning.

– Have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog,
indhold, genre og situation.

– Tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.

– Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer.

– Fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre
udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse.

– Gøre rede for litterær genre, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form,
der passer til situationen.

– Tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes
sprog og æstetik.

– Anvende informationsteknologi til lyd – og billedforløb i fiktive og ikke fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen.

– Søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form.

De obligatoriske emner Færdselslære og Uddannelses- , erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering søges varetage på alle klassetrin, og i samarbejde med UU-Thy. Undervisningen følger formål og slutmål, der er fastsat for Folkeskolen i Fælles mål.

Delmål 1 Efter 3.klassetrin

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse.

– Fortælle, hvad der er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama.

– Tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel

– Bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer.

– Lytte aktivt.

Det skrevne sprog – læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– læse ukendte lette og alderssvarende tekster uden hjælp- både fag – og
skønlitteratur.

– vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer.

– Bruge forskellige elementære læsestrategier.

– Læse forberedte tekststykker op, herunder eventyr, sagn, rim og remser.

– Lytte til andres oplæsning af tekster, herunder sagn, myter og salmer.

– Udtrykke deres egen forståelse af tekster.

– Gengive tekster i dramatisk form.

– Læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.

Det skrevne sprog – skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr.

– Skrive enkle tekster om egne oplevelser, samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster.

– Skrive berettende.

– Skrive kronologisk.

– Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster.

– Navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst.

– Skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift.

– Skrive på computer.

– Lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper.

– Forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder

Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– Bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden
og være opmærksomme på sprogets historiske/poetiske funktion.

– Tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation.

– Være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogoprigtighed i deres egen og andres tekster.

– Kende enkle sproglige virkemidler.

– Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser.

– Vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog.

– Vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster.

– Forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier.

– Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse.

– Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion.

– Tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer.

– Udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form.

– Finde information i forskellige medier.

Delmål 2 Efter 6.klassetrin.

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

– bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling, samt samtale, samarbejde,
diskussion fremlæggelse og fremførelse.

– udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat,
information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om
fagligt stof.

– udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig
form.

– bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre.

– Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bla. Stikord og plancher.

– Lytte aktivt til bla. eventyr, sagn, myter, sange og salmer og følge op med analytiske og vurderende
spørgsmål.

– Fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling

– Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer, og kende til nogle ligheder og forskelle
mellemnabosprogene.

Det skrevne sprog – læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær- og faglig læsning.

– Bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse

– Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resume´

– Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

– Læse lette norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

– skrive i fiktiv og ikke-fiktive genrer

– skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser

– skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende

– indsamle stof og disponere et indhold, samt skrive fra ide til færdig tekst.

– Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og bruge regler
for sammensætninger

– Bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer

– Bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma, samt markere replikker i egne tekster

– Bruge illustrerende billeder i egne tekster

– Skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed

– Skrive på computer med en hensigtsmæssig skriveteknik

– Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster.

– Efter vejledning brugeskrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge
som logbog, hurtigskrivning og notater

Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

– bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og have viden om sprogets poetiske funktion

– udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation

– vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

– kende betydningen af sproglige virkemidler

– skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser
og deres funktion i sproget

– kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

– kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne

– finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer

– fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og
begyndende analytisk forståelse i samspil med andre

– kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

– gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer
i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre

– udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner

– søge information på forskellige måder, samt forholde sig til resultaterne

Delmål 3 Efter 9. klassetrin

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hat tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

– bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion

– vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen

– fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der
bedst støtter hensigten.

– Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form

– Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

– Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript

– Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling

– Fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer

– Forstå norsk og svensk i store træk, og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene

Det skrevne sprog – læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

– læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning

– benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse

– fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resume´ og notater

– læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form

– læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

– vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet

– skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer
og viden i en form, der passer til situationen

– skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende

– indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten medkommunikationen og styrer skriveprocessen fra ide´ til færdig tekst

– forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster

– bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster

– bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer

– bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster

– anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster

– skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed

– skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik

– give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

– bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden, samt sprogets poetiske funktion

– gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation

– forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed

– gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem

– kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget

– kende til sprogets udvikling og mangfoldighed

– anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne

– vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn, samt i tekster og andre
udtryksformer fra forskellige tider

– fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer

– kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion

– gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema, motiv, sprog og stil, samt meningen i teksten m.v

– udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form

– søge information på en hensigtsmæssig måde i forskellige medier

Udviklingen i undervisningen
Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives således:

1. forløb: 1.-3.klassetrin
Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bla. gennem leg, sang og eksperimenter.
Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive-, og stavefærdigheder.

2.forløb: 4. – 6. klassetrin
Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.
De elementære læse-, skrive-, og stavefærdigheder konsolideres og automatiseres.

3.forløb: 7. – 9.klassetrin
Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige dimensioner integreres videst muligt.

Elevernes alsidige personlige udvikling

I danskfaget arbejdes bevidst med at styrke denne udvikling gennem anvendelse af det overordnede læringssyn, der er beskrevet i skolens formål.

Derudover bidrager faget gennem det faktum, at dansklæreren altid vil være klasselærer eller en del af klasselærerteamet for den enkelte klasse

Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer, som undervisningsformer, mål for udflugter og ekskursioner m.v.

Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

Skolen har et tæt, formålsbestemt samarbejde mellem skole og hjem. Dette kommer til udtryk gennem en række fællesarrangementer i løbet af året, hvor forældre og elever i samarbejde med de involverede lærere træffer beslutninger om weekendarrangementer m.v. Disse vil ofte blive bestemt med udgangspunkt i danskundervisningen fx besøg i H.C.Andersens hus eller Skagens Museum, og arrangementerne vil også efterfølgende indgå i de danskfaglige aktiviteter

På Hanstholm Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser. Skolen prioriterer således en aktiv praksis med ekskursioner og lejrskoler gennem hele skoleforløbet.

Indtil 6.klasse forberedes disse aktiviteter primært som led i danskundervisningen, medmindre der er tale om fællesaktiviteter for hele eller dele af skolen.

Fællesaktiviteter drøftes på skolens morgen- eller slutsamlinger, hvor alle elever kan tage ordet og give sin mening til kende til evt. videre bearbejdelse i skolens elevråd.

Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred forstand skal stille krav til menneskets mange forskellige intelligenser. Håndens og åndens arbejde forudsættes lige vigtige

Skolen har et pænt dækkende bestand af undervisningsmidler, som ikke mindst kommer danskfaget til gode. Vi har en pæn bestand af computere og trådløst netværk. Derudover opfordres eleverne til at medbringe egne laptops. Skole samarbejder med kommunens bibliotek, der stiller børnebøger til rådighed til morgenlæsningen.

Skolen arbejder hen imod udarbejdelse af en anti-mobbeplan, som en del af skolens undervisningsmiljøplan. Anti-mobbeplanen forudsætter en løbende aktiv indsats fra lærere og elever, og denne del af elevernes alsidige udvikling indgår også i danskfaget, hvor der arbejdes med mange af elementerne i den sproglige opmærksomhed. I arbejdet med skolens undervisnings miljøplan, inddrages eleverne i betydende og mærkbare beslutninger og eget miljø. De præsenteres for arbejdsmarkedets opbygning til varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål, som i skolen analyseres i en demokratisk-, en sikkerheds- , sundheds-, en biologisk-, global-, og økologisk optik.

Eleverne kombinerer også undervisningen i dansktimerne med udgivelsen af skoleblad for hele skolekredsen og artikler til gruppernes hjemmeside. Det er skolens opfattelse. At oplæringen i brugen af det danske sprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.