Evaluering og opfølgning

Evaluering af den samlede undervisning for
skoleåret 21/22

Fokuspunkter:

  • Morgensamling og slutsamling
  • Emneuger

Mål:

Morgensamlingen og slutsamlingen skal:

  • være demokratiskabende og aktivt medinddrage eleverne gennem sange og
    meddelelser
  • være kulturbærende gennem fortælling og sange
  • stimulere elevernes fantasi og indlevelsesevne
  • være fællesskabsbærende
  • skal give eleverne en god og rolig start på skoledagen

 

    • Til vores samling er der plads til, at alle på demokratisk vis kan byde ind med stort og
      småt, når vi efter fortælling og sang åbner op for fælles meddelelser.
      Vores slutsamling er ydermere demokratiskabende, da klasserne skiftes til at holde
      samling, hvor de vælger sange og et evt. yderligere indslag.
    • Morgensamling er kulturbærende, da der fortælles historier, som spænder bredt fra
      lokalhistorie, danmarks- og verdenshistorie, religioner, myter, sagn til personlige
      oplevelser og beretninger. Vi synger sange, som kobler sig på diverse fortællinger og
      årstider. Den mundtlige genfortælling er med til at stimulere elevernes fantasi og
      indlevelsesevne. Fortællingerne taler til alle, stor som lille.
      Lærerne vælger selv, hvad fortællingen skal tage udgangspunkt i den enkelte dag.
      Det kunne med fordel drøftes, om en eventuel større sammenhæng i fortællingerne
      kunne bidrage til noget andet interessant.
    • Morgensamling er fællesskabsbærende, da skolen her er samlet om det samme,
      nemlig at være til stede, lytte og synge. Stor som lille kan være her på lige fod.
      Store/lille-venner sidder sammen til morgensamling. Her kan de hjælpe hinanden til
      bl.a. at slå op i sangbogen. Dette styrker også en sammenhæng og fællesskabet
      ved, at vi hjælper hinanden store som små.
    • Skoledagen starter ens for alle ved, at alle er samlet i Hylds klasseværelse. Lærerne
      skiftes til at stå for morgensamlingen, men strukturen er den samme hver dag. På
      den måde er der forudsigelighed, genkendelighed og tryghed. Det at vi i fællesskab
      er samlet om sang, fadervor, fortælling og meddelelser giver os et fælles
      udgangspunkt at starte dagen ud fra.
    • Slutsamlingen skal give eleverne den samme oplevelse af at få en rolig start på
      weekenden. Dette lykkes ikke altid lige godt, da den enkelte klasse ikke altid formår
      at skabe den ro, når de skal ønske skolen god weekend. I stedet har mange børn
      travlt med at komme ud ad døren. Her skal vi voksne hjælpe den enkelte klasse med,
      at det kan lykkes.

 

Opfølgningsplan:

  • Vi opretter et docs-dokument ved navn “Morgensamling skoleåret xx”. Dette
    dokument skal vi bruge aktivt i forbindelse med planlægning og afholdelse af
    fortælling til morgensamling.
  • Vi laver en ny tidslinje til væggen i Hyld. Her sætter vi løbende billeder op, som
    passer på det, vi fortæller om. På den måde kan vi sikre den røde tråd.
  • Til slutsamlingen vil vi insistere på ro inden hver sang. Vi vil spille eleverne ud til
    musik. Eleverne skal lære, at de først må rejse sig, når musikken spiller. På den
    måde kan der skabes en ro til at få sagt “God weekend”.

Emneugerne skal:

  • give plads til fordybelse hos elever på tværs af klasseårgange
  • give mulighed for at arbejde tværfagligt med et emne
  • bidrage til elevernes æstetiske og kreative kompetencer
  • få nye sider frem i eleverne, end når de har almindelig undervisning
  • bidrage til fællesskab og sammenholdet mellem børn og voksne på skolen

 

    • Under emneugerne blander vi børnene på tværs af klasserne. Det skaber nye
      relationer og læringssammenhænge mellem børn og voksne på skolen. Læring
      opstår også her på tværs af klassetrin og alder.
      Der er plads til fordybelse, da vi har en hel dag til at gå i dybden. Vi afbrydes ikke af
      ringetider. Vi oplever, at fordybelse giver ro og grobund for læring.
    • Vi arbejder på tværs af fagene musik, drama, sløjd, matematik, biologi, historie,
      billedkunst, religion og dansk. Det gør vi, da ugerne strækker sig over emner som
      teater, produktion til julemarked, en historisk tidsperiode, teater, kroppen og lignende.
    • Vi har typisk en faglig og en kreativ del. Under den faglige del er der lagt vægt på at
      give børnene en grundforståelse af det emne, vi har valgt. Under den kreative del,
      lægges der vægt på, at børnene får en glæde ved at skabe noget selv eller sammen
      med andre.
    • Eleverne får mulighed for at skabe, leve sig ind i, producere og eksperimentere i
      mere fri form end ved almindelig undervisning. Dette giver eleverne mulighed for at få
      øje på nye sider, evner og styrker ved dem selv og hinanden.
    • Under emneugerne har eleverne medbestemmelse, da de sammen med lærere og
      kammerater må komme med kreative inputs og ideer, som så ofte anvendes i
      praksis. Fx undre teaterugen, hvor en dans eller en scene kan præges meget af
      elevernes ideer. Dette styrker fællesskabet og sammenholdet hos hele flokken.
      Desuden løfter vi i flok, og det er uden betydning, om man er stor eller lige – alle er
      lige vigtige.
    • I teaterugen skønnede vi, at Ask skulle være i en gruppe for sig, da børnene har
      behov for at have en tæt kontakt til deres primære lærer. Det skaber den bedste ro
      og fordybelse hos dem. Selv om Ask var i en gruppe for sig, blev de stadig en del af
      det store fællesskab, da de var på scenen, skulle synge og have replikker.
    • Eg er ikke med i historisk emneuge. Derfor kunne man diskutere, hvorvidt dette
      bidrager til at styrke det samlede sammenhold og fællesskab på skolen, da klassen
      da “isoleres” for sig selv.

Opfølgningsplan:

Vi undersøger mulighederne for at lave en emneuge mere, så alle klasser deltager hver
gang