Åben Skole 6/11

Webbanner_400x283

Ikke to skoler er ens

Igen i år skal Åben Skole-dagen engagere forældre til at tage et aktivt skolevalg

Ofte vælger forældre den skole, der ligger tættest på bopælen. Men ikke to skoler er ens. Heller ikke to børn. Derfor bør forældres skolevalg bygge på et kendskab til alle skoler i lokalområdet. Ligesom lokalsamfundet bør kende sine skoler godt, når snakken falder på skole og skolegang. Hawkantsbørn – Hanstholm Friskole inviterer sammen med andre af landets grundskoler til Åben Skole første torsdag i november fra kl. 8.00 til 17.00.

Forskellighedernes styrke

Danske grundskoler er mangfoldige, og det vil gavne debatten om skolen, hvis flere kender mere til skolerne i deres lokalområde. Det vil kvalificere den løbende debat, og det kan også være med til at kvalificere skolevalget.

Der er brug for at styrke forældrenes bevidsthed omkring skolevalg. De danske grundskolers mangfoldighed giver forældrene mulighed for at vælge en skole, som passer til familiens værdier og deres barn. For at kunne tage et kvalificeret og aktivt valg på deres børns vegne, bør forældrene lære de nærliggende skoler at kende. Dét giver Åben Skole-dagen forældrene mulighed for.

Lær skolen at kende

Hawkantsbørn – Hanstholm Friskole byder alle forældre, bedsteforældre, naboer og almindeligt nysgerrige, til at komme og lære skolen bedre at kende.

Fra klokken 8.00 – 15.00 er alle velkomne til at deltage i undervisning og se hvordan en skoledag, ser ud hos os.

Mellem 15.00 – 17.00 vil man kunne tage en snak med vores skoleleder, Søren, samt nogle af vores lærere og dele af bestyrelsen.

Åben Skole foregår hvert år den første torsdag i november. Initiativet er sat i verden af FRISKOLERNE, men alle frie grundskoler som folkeskoler er inviterede til at deltage i Åben Skole.

I er velkomne til at kigge forbi vores skole første torsdag i november fra kl. 8.00 til 17.00.

Ring gerne til Skoleleder Søren Ladegaard Jensen på tlf.nr. 97962320 og kontor@hawkantsboern.dk for spørgsmål og yderligere information.

 

Venlig hilsen

Hawkantsbørn – Hanstholm Friskole, Helshagevej 1, 7730 Hanstholm